Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - α. Religionens psykologiske Sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse* Problem. 383
bage fra Virkning til Aarsag som fra Aarsag til Virkning
(108; 115). Naar Videnskaben søger at aflægge sin Dogma
tisme, bør Religionen ogsaa gøre det. Uvilkaarligt vil den
Enkelte maaske udtale, at Livet og Tilværelsen vilde miste
deres Værdi for ham, dersom han ikke fastholdt visse Fore
stillinger. Men han kan ikke tillægge den Erfaring, han
saaledes mener at have gjort, almen Gyldighed.
Der er her en Krise, Menneskeslægten maa gennemgaa,
før de simpleste Fordringer til Sandhed i Livsanskuelse kun
ne siges at være fyldestgjorte*). Hverken Troende eller Anti
troende have hidtil ret havt Blik for denne Side af Sagen.
De have været for optagne af Apologi og Kritik. Der maa
igen stiges ned til de oprindelige Kilder, af hvilke de posi
tive (sociale) Religioner udsprang under andre Kulturfor
hold end vore, og det maa da vise sig, om der behøves
Forudsætninger, som ligge ud over Erfaring, for at leve et
ædelt Menneskeliv med Kraft og Mod. Det vil da vise sig,
om man med Rette beholder Ordet Religion for den Maade
at tåge Livet paa, som virkeligt voxer ud af personlig Livs
erfaring, - om Religionens Tid er forbi eller ikke.
Hvad der har blivende Værdi i de historiske Religioner,
er især den store Poesi, i hvilken Livets Modsætninger og
Skæbner have faaet saa gribende Udtryk. Hos de Enkelte,
der ikke kunne undvære det religiøse Fællesskab, vil den
øvede psykologiske lagttagelse ofte kunne skeine imellem,
hvad der virkeligt skyldes personlig Erfaring, og hvad der
enten uvilkaarligt eller med en vis Tvang er optaget uden at
være erhvervet gennem egen Erfaring. Medens den spekula
tive Filosofi og Teologi vilde omtyde Dogmer og Kultus
skikke saaledes, at de kom til at staa som symbolske eller
allegoriske Udtryk for metafysiske Sandheder, vil Religi
onspsykologen i de Einkeltes Bekendelser eller i de kirke
lige Hymner og Skikke søge Virkninger og Billeder af men
neskelige Erfaringer, der maaske kunne gøres igen under
helt andre Forhold og skaffe sig Udtryk paa helt anden
Maade. I denne Forstand ere de historisk foreliggende Re
*) Om Begrebet religies Erfaring se nærmere min Reliyionsfilosofi. § 26—31.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
