Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - d. Bestaaen og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 IV. Tankens Opgaver.
for hvem Billedet væsentligt maa være Grundlag for ny
Analyse.
143. Udvikling og Fremskridt ere to forskellige Begreber.
Alt udvikler sig, men Udviklingen har forskellig Værdi. Be
grebet Fremskridt ligger paa Overgangen mellem Tilvæ
relsesproblemet og Vurderingsproblemet. Udviklingen kunne
vi beskrive skematisk efter de tidligere omtalte Synspunk
ter; men ved Fremskridtet forudsætte vi en bestemt Helhed,
i Forhold til hvilken Fremskridtet gælder, — og tilsidst
forudsætte vi de højeste Helheder, vi kende, de, til hvilke
ogsaa den intellektuelle og den æstetiske Interesse især
knytte sig, og som fra etiske og religiøse Synspunkter kom
me til at staa som Urfænomener. I sine religiøse Forestil
linger har Menneskesiægten opfattet Verdensudviklingen,
saaledes som man mente at kunne overskue den, som en
stor fremskridende Virkeliggørelse af de højeste etiske Ide
aler. Det personlige Liv hos Guder og Mennesker stod som
det Centrale, som det, hvis Interesser tilsidst bestemte Alt,
og i de etiske Beligioner var den fulde Virkeliggørelse af Ret
færdighedsidealet (saaledes som dette paa vedkommende Sta
de opfattedes) det højeste Maal for Udviklingen. Det var en
stor Projektion, der her laa til Grund, en Uendeliggørelse og
en Objektivering af menneskeligt Personlighedsliv. Fuldstæn
digt berettiget vilde denne Synsmaade være, dersom det var
muligt at se hele Verdensudviklingen i Lyset af personlige
Helheder som afgørende, eller, bestemtere udtrykt, der
som alle Udviklingsprocesser kunde finde deres Forklaring
ved det personlige Livs Kategorier: Stræben, Formaal, Vær
dier. Paa en dybsindig Maade har Augustinus, den stør
ste teologiske Tænker, der har levet, forsøgt dette*), og i
Dante’s store Digt har denne Opfattelse faaet sin klassiske
poetiske Form. I Paradiset", sidste Sang, fortæller han,
hvad han saa i Evighedens Lue":
Der saa jeg, i dens Dyb, Alt, hvad herneden
er spredt i Verdensrummet, samlet stande,
forbundet i én Bog af Kærligheden;
og alle Ting og Egenskaber danne
sligt Enhedsbaand, at det, hvorom mit Kvæde
fortæller, er ét enkelt Lys forsande.
*) Smlgn. Religionsfilosofi. § 64 ; 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
