Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - B. Verdensanskuelse - a. Videnskab og Verdensanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. Verdensanskuelse, a. Videnskab og Verdensansk. 317
consiste å invertir la direction habituelle de la vie de la
pensee – remonter la pente naturelle de Tintelligence!
Ved denne Definition af Filosofien*) minder Bergson om
Car ly le, for hvem Filosofien ogsaa var en Kamp mod
Vanen. Den har sin Berettigelse overfor dogmatisk Anven
delse af specielle Videnskabers Metoder til at løse Tilværel
sens Grundproblemer. Men Et er, at vi kunne se, at vore
sædvanlige Tankemidler her ikke slåa til; et Andet er,
hvilke Tankemidler vi da raade over ved det sidste store
Problem. Allerede ovenfor fandt jeg Vanskeligheden ved det
kosmologiske Problem deri, at det her var Emnernes Ind
begreb, Tilværelsen, forsaavidt den kunde betragtes som Hel
hed, der skulde erkendes; — men Tilværelsen er ikke given
som Emne, og vi maa derfor bruge et enkelt Emne til ad
Analogiens Vej at belyse alle andre. Hvis denne Opfattelse
er rigtig, vil det være af Interesse at se, om den aandfulde
franske Tænker vilde kunne slutte sig til den.
Bergson anvender saa stort et Arbejde paa Kritik af
Sprogets og Teknikens udvortes og mekaniske Forestillinger
og Udtryk, at han ikke kommer til at give os den nye Logik
eller Metodelære, hans Fornægtelse af Forstanden" og hans
Appel til Intuitionen" eller Aanden" egentligt kræver. Det
staar navnligt ikke klart, hvilket Forhold der er mellem
den Intuition, til hvilken vi – naar vi med Villiesanstren
gelse har arbejdet os ud <af den stætrke Vane til Udstyk
ning — skulle vende tilbage, og den Analyse, hvori det viden
skabelige Arbejde bestaar. Og dog forsøger han i sit sidste
Værk (Evolution créatrice) at iidvikle en Art spekulativ Vi
talisme, idet han vil vise, hvorledes Ideen om Livet som et
sig fremarbejdende Opsving (elan) formaar at samle Rækker
af Kendsgerninger om sig. Men hvorfra kommer denne Ide,
og hvorpaa grunder den sig, da den ikke skal være vunden
ad Analysens Vej?
Ved al søge Svaret paa dette Spørgsmaal i Bergsons Frem
stilling finder jeg Hypotesen om al Metafysik som grundet
•) Introduction å la Métaphy&tque. (Revue de Métaphysique et de Morale 1903).
p. 27. — Evolution créatrice (1907). p. 32. — Om Carlyle smlgn. Den nyere Filosofis
Historie.’ 11. p. 378. (Sartor Resartus I, 10.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
