Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - A. Erkendelsen - a. Former og Principer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Erkendelse. a. Former og Principer. 263
dog flere Steder, — hvad man fordetmeste ikke agter paa, —
at ogsaa vore Former" have deres Grund i Ding an sich’\
Holder man sig til disse Antydninger, viser det sig, som jeg et
andet Sted*) har vist, at Kant kommer til at staa Erfarings
filosofien nærmere, end han selv mener. Hans Erkendelses
teori kommer nemlig, naar ogsaa Formerne, det Konstante
i vor Erkendelse, skal udspringe af Ding an sich", til at
hvile paa den Forudsætning, at det übekendte Grundlag,
der indeholder Aarsagen til vor Erkendelses Former (til
det, der gør os Tilværelsen forstaaelig), virker paa konstant
og lovmæssig Maade. Hele Systemet af Kategorier og Grund
sætninger hviler paa denne Forudsætning, som Kant ikke har
fremdraget, men som gør hele hans Filosofi hypotetisk og
berøver den den strenge rationalistiske Karakter, Kant har
givet den. Han smigrede sig med, at der intet Hypotetisk
skulde findes i hans Lære. Et saadant findes, som omtalt
i en tidligere Sammenhæng, i det psykologiske Grundlag
for hans Ildledning af Kategorierne ; men det findes ogsaa
i hans Antydninger om Formernes sidste Udspring. Og naar
Stof" og Form" kunne have et fælles Udspring, viser der
sig Muligheden af en større Harmoni mellem Erkendelsen
og Tilværelsen, end Kant antog, - - medens dog samtidigt
det Aprioriske, det af Erfaring absolut Uafhængige i vor Er
kendelse begrænses i høj Grad. Naar vi anvende vore Tanke
former til at forståa Tilværelsen, er det jo paa en vis Maade
Tilværelsen, der tænker sig selv i os — for at bruge Spi
nozas og Hegels mystisk-spekulative Sprog. Tanken er en
Del af Tilværelsen, der ud fra sine Forudsætninger søger at
danne sig et Billede af den Tilværelse, i hvilken den er Led.
At der er et aabent Sted i vor Erkendelse, — at denne
ikke er og aldrig kan blive et lukket System, deri havde Kant
Ret, og i Grunden langt mere Ret, end han var sig bevidst.
Han havde ogsaa Ret i, at dette ikke ændrer det Mindste i
vor Tænknings Fremgangsmaade. Vi maa følge de Veje til
•) Om Kontinuiteten i Kants filosofiske Udviklingsgang. (Vid. Selsk. Skr. 6. Række.t
p. 33—35. — Til de der anførte Steder kan endnu tilføjes Kritik der reinen Vernunft.*
p. 145 f og Brev til Reinhold, 12. Maj 1789. — Smlgn. med Hensyn til Spørgsmaalet
selv mine Mindre Arbejder. 11. p. 13 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
