Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - D. Reale Kategorier - b. Totalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 111. Tankens Former.
bliver til paa én Gang. Den var forud paa Vej — i de for
skellige konvergerende Retninger.
Og naar man anvender en Analogi med menneskelig Villies
virksomhed, ved hvilken den Helhed, der tilstræbes, kan være
given forud i Formaalstanke og Plan, saa maa det for det
Første erindres, at den vilkaarlige Villen udvikler sig af
den uvilkaarlige og paa uvilkaarlig Maade (se 23). Og for det
Andet maa det vel mærkes, at selve Tanke- og Villieslivet er
Exempel paa Totalitet, — saa at Problemet her kommer igen.
Ti ogsaa her er der Elementer — Sansninger, Erindringer,
Trang og Drift o. s. v. — hvis Retningers Konvergens og
Harmoni er en Betingelse for, at et Tanke- og Villiesliv kan
beståa. Selve den Formaalstanke, ved hvilken man vil for
klare Totalitetsdannelsen, er selv en Totalitet. Man maa da
i hvert Tilfælde være sig bevidst, at denne Analogi ikke løser
Problemet. Ganske vist se vi i vort højeste Villiesliv, i en
efter alsidig Overvejelse tågen Beslutning, den inderligste
Forbindelse af mangfoldige Retningstendenser til koncen
treret Virken i en bestemt Retning. Men det er dog stadigt
kun et Exempel paa det, der netop skulde forklares. Man kom
mer ikke ud over det irrationelle Forhold mellem Helhed
og Elementer. Den erkendelsesteoretiske Betydning heraf
er, at der stadigt er nye Opgaver at løse, medens baade Teleo
logien og Kaosteorien slutte af, hver paa sin Maade.
95. Sammenlignes de forskellige Totaliteter indbyrdes,
ville de kunne ordnes i Rækker efter Synspunkter, der ligge
i selve Begrebet Totalitet. Et Forhold mellem Enhed og
Mangfoldighed vil gøre sig gældende ved dem alle. Det er
jo Samvirken mellem forskellige Aarsagsrækker, der er Be
*) Dette Begrebs Betydning i denne Sammenhæng har jeg allerede fremhævet
i mit Foredrag om Vitalisme (1898, optrykt i Arbejder" I), i mit Program
Filosofiske Problemer (1902) p. 66, og i min Afhandling Om Kategorier (Vid. Selsk.
Overs. 1908) p. 32.
Ved Hjælp af Retningsbegrebet*) faa vi Muligheden af en
Forbindelse mellem de to Kategorier, Kausalitet og Totalitet,
en Forbindelse, der ikke er konstrueret, men støtter sig til
bestemte Karaktermærker ved vore Emner, til hvis Tal her
ogsaa selve Tanken hører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
