- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
185

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - C. Formale Kategorier - b. Kvalitetsforhold (og deres Reduktion)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. Formale Kategorier, b. Kvalitetsforhold. 185
Indenfor Biologien bidrager Analogien mellem forskelligti
Organer formedelst Lighedien i den Betydning, de have hos
forskellige Arter, til klarere Forstaaelse af saadanne Orga
ners Former og Ændringer. En og samme Funktion udføres
af Organer, der afvige i høj Grad i Bygning og Udviklings
grad. Der er en Analogi mellem Lunger, Gjæller og Tra
cheer, og der er tillige en Analogi mellem saadanne specielle
Organers Funktioix og den Hudrespiration, der ogsaa fin
der Sted hos Dyr, der ingen specielle Aandedrætsredskaber
have, men som kunne aande med hele Legemets Overflade.
Mellem Nervesystemets Bygning og Funktion paa den
ene Side, og Sjælelivets Ejendømmelighed og Virkemaade
paa den anden Side bestaar der en betydningsfuld Analogi.
Begge Steder øves der en Virksomhed, der har Karakteren
af en Sammenfatten, en Koncentration. Hvorledes man saa
tænker sig Forholdet mellem Sjæleliv og Nervesystem, maa
denne Analogi spille en væsentlig Rolle ved Dannelsen af
Hypotesen.
Der kan opstaa analoge Problemer paa meget forskellige
videnskabelige Omraader. Et lignende Problem, som Radio
aktiviteten stiller Fysiken, stilles i Biologien ved Mutatio
nerne og i Psykologien ved sjælelige Nydannelser og plud
selige Karakterændringer. Og Tænkningens Holdning overfor
saadanne Spørgsmaal maa ogsaa være analog.
Undertiden kan der indenfor en Naturvidenskab opstaa
en lignende Strid som den mellem Luther og Zwingli: mel
lem det er" og det betyder". Saaledes naar nogle Ivemi
kere (i nyere Tid f. Ex. Arrhenius) holde paa, at Grund
stoffernes Atomer vedblive at beståa som saadanne i de
sammensatte Stoffer, medens andre (som Ostwald, Mach,
Ramsay) hævde, at det kun er billedlig Tale, naar man siger,
at Atomerne beståa, efterat Sammensætningen er foregaaet.
Hvad man kan konstatere, er kun, at Vægten af det sam
mensatte Stof er lig Vægten af Grundstofferne, af hvilke det
er dannet. Der er ellers ingen Kvalitetslighed tilstede. —
Om et analogt Spørgsmaal paa det psykologiske Omraade
er der talt paa et tidligere Sted (5).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free