Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. c. Subjekt og Prædikat. 97
Opfattelse. Han fremhæver træffende Prædikatets overvej
ende Betydning ved at oversætte Verbum" ved Hoved
Ord" og tilføjer: Der er ingen Slags Ord, der haver saa
vigtig en Post i nogen Tale, som Verbum har. Ethvert Ver
bum er i sin Proposition (Sætning) ligesom en Capitain for
sit Compagnie, og er ikke uligt Hovedet, der opliver alle
Lemmerne, og hvis Nik de alle maa rette sig efter." Men
han gaar alligevel ud fra, at filosofisk set udtrykker Dom
mens Subjekt den virkende Aarsag", hvad der ganske stri
der mod, at dette Subjekt jo først faar sin Bestemmelse ved
Prædikatet, hvad enten saa denne Bestemmelse er at være
Aarsag eller ikke.
I nyere Tid finder Wundt*) i Forholdet mellem Subjekt
og Prædikat et Udtryk for Forholdet mellem Tankevirksom
heden og dens specielle Indhold; Benno Erdmann**) fin
der i hint Forhold en Analogi til Egenskabernes Iboen i
Tingen; W. Jerusalem***) ser i enhver Dom et Udtryk
for Forholdet mellem Villie og Handling. Men alt dette er
Analogier, der skyldes Sprogets Tendens til at personificere,
Analogier, der kunne have deres Betydning i Henseende til
Anskueliggørelse, men ikke ere nødvendige til Forstaaelse
af Dommens logiske Natur. Analogien mellem Subjektets For
hold til Prædikat og Tingens til dens Egenskaber eller Vil
liens til dens Handlinger kan gøre en lignende Tjeneste som
den, andre Logikere have fundet i Brugen af geometriske
Figurer, især til at anskueliggøre Læren ora Slutningerne.
Beviset ligger aldrig i Analogierne eller Skemaerne. Man
maa først godtgøre sin logiske Ret til at forbinde to Begreber
som Subjekt og Prædikat, før man kan anvende hine Ana
logier. Selvom vi maaske stedse uvilkaarligt bruge visse
Analogier, Skemaer eller Symboler, naar vi tænke, er der
dog store individuelle Forskelligheder baade med Hen-"
syn til, hvilke anskuelige Former man anvender, og med
Hensyn til den mere eller mindre fremherskende Rolle,
de spille hos de Enkelte. Logiken maa derfor skeine bestemt
•) Logik* I. p. 149 f.
»*) Logik I. p. 261.
*• ) Die Urteihfunktion. Wien 1895. p. 92—96.
Høffding : Den menneskelige Tanke 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
