Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. c. Subjekt og Prædikat. 89
Bestemmelse af dette, da er der dannet et nyt, fuldstændigere
Begreb end det Subjektsbegreb, man begyndte med. Det
tidligere Prædikat er nu blevet Attribut. Tilværelsens Attri
buter (Grundegenskaber eller Grundformer) findes ved Ana
lyse af Erfaringen og af de Emner, den frembyder. Det er
ogsaa denne Yej, Spinoza er gaaet i sin Attributlære, trods
hans Systems tilsyneladende deduktive Karakter. Han fin
der i Erfaringen Emner af aandelig Natur og Emner af raa
teriel (rumlig) Natur, og da disse to Karaktermærker ere
irreduktible, betragter han dem begge som Attributer eller
Prædikater ved det, der ligger til Grund for al Tilværelse
(«Substansen") •). Og saaledes gaar det i hvert enkelt Til
fælde; vi foretåge stadigt Overgang fra et ved Analyse fundet
Prædikat til et Attribut. Opdager jeg, at en Mand er retfær
dig, saa kan jeg for Fremtiden operere med Begrebet denne
retfærdige Mand". Det saaledes dannede nye Begreb kan saa
igen blive Udgangsforestilling for en ny Domsdannelse, og
saaledes fremdeles.
Af særlig Interesse ere her saadanne Sætninger, i hvilke
det grammatiske Subjekt optræder med en kvantitativ Be
stemmelse som vedføjet, hvad enten denne Bestemmelse er
udtrykt ved Tal eller i Ord (alle, nogle, én). Dersom Beto
ningen ligger paa denne Bestemmelse, er den i Virkeligheden
det logiske Prædikat. I den allerede ovenfor anvendte Sætning
AUe Gæsterne ere komne" er det Nye, altsaa det logiske Præ
dikat, alle"; den formelt logiske Formulering vilde altsaa
være: de Gæster, der ere komne, ere alle, der ventes."
Saaledes gaar det med alle kvantitative Domme, hvor Kvanti
teten er Hovedpunktet. Mai mon, Herbart og Sig w art
have derfor med Bette hævdet, at der ingen Grund er til at
opstille saadanne Domme som en egen Art af Domme. —
Noget Tilsvarende gælder for de hypotetiske Dommes Ved
kommende, ligesom vi allerede have set det for de negtende
Dommes Vedkommende.
Benno Erdmann polemiserer herimod og hævder, at i
en Dom som den anførte hører det kvantitave Attribut til
•) Ethica. 11. Ax. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
