Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Forstaaelse og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
FORSTAAELSE OG HUMOR
synes kun at være en forsvindende lille Del af Tilværelsen i For
hold til den materielle Verden med den uhyre Udfoldelse af Mas
ser og Kræfter. Værdiernes Verden staar da, synes det, i Tilværel
sens paa en ensom Plads, ligesom Gyvelbusken i Leopardi’s Digt
(La Ginestra), der voxer paa en enkelt Plet i Lavaørkenen. I sin
bitre Stemning holder Digteren dette Billede frem for alle dem,
«der have vænnet sig til at prise Livet": «lad dem komme her
og se, om de levende Væseners Ve og Vel virkeligt ligger Na
turen paa Hjerte!"
Alle disse Vanskeligheder faa dog ikke nødvendigvis den intel
lektuelle Baggrund for den store Humor til at forsvinde. Følgen
bliver kun, hvad der egentligt ligger i Sagens Natur, at ingen
intellektuel Baggrund for menneskeligt Følelsesliv kan opstilles
en Gang for alle. Et Drama behøver, naar man ikke hævder For
dringen om «Stedets Enhed", ikke at spilles for samme Bagtæppe
gennem alle Akter, men Bagtæppet kan skifte efter Handlingens
Gang. Naar der blot er en Sammenhæng mellem de skiftende
Scener, er Enheden hævdet. En Fastsættelse en Gang for alle af
de intellektuelle Forudsætninger vilde endog gøre den store Humor
umulig. Ti den store Humor vender sig ikke blot mod de enkelte
Oplevelser og lader dem fortone sig overfor Baggrunden. Den vender
sig ogsaa mod selve Baggrunden som den, der er underlagt For
andringens Lov. Enhver Baggrund, der vilde gøre Fordring paa
absolut Gyldighed, vilde fremkalde Humoristens Smil. Den mo
derne Erkendelsesteori antager heller ikke noget absolut Første
eller Sidste, hverken hvad Tankens Former eller dens Principer
eller dens Resultater angaar. Vi søge at bygge Tankerækker, som
vi kunne gennemføre overfor alle foreliggende og kommende
lagttagelser. Hvor saadanne Tankerækkers Anvehdelighed viser
sig at have en Grænse, undersøge vi, om Grænsen ikke skulde
være en Følge af, at den Tankerække, vi havde indledet, selv
kun var et Led i en mere omfattende Tankerække. Lyset forsvin
der om Aftenen og kommer igen om Morgenen; men denne
Forsvinden og Opstaaen betyder ikke noget Spring i Naturen; vi
maa blot gaa fra den Tankerække, der kun dannes af lagttagelser
fra Jordens Stade, over til den Tankerække, der kan bygges
op, naar man gaar ud fra Jordens Omdrejning og dens Stilling til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
