Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Hovedformer af Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 HARALD HØFFDING
Overfor et saadant Grundlag kunne selv meget stærke og ind
trængende Oplevelser prelle af uden blivende Virkning. De rokke
ikke ved det faste Midtpunkt i Sjælelivet og udløse derfor hver
ken Haan eller Frygt. Men netop paa Grund af den indre Fast
hed er der Mulighed for et spøgende Forhold overfor Oplevel
serne, de ugunstige saavel som de gunstige, saavel som for
Sympati med Mennesker. Jo friere Mennesket staar i sin egen
Selvhævdelse, jo mere han magter den, des mere kan han tåge
Del i Andres Kamp for Selvhævdelse. Dej- er her en sikker
Magtfølelse tilstede, som ikke medfører Trang til at gøre Over
legenheden gældende overfor det Smaa, men som netop kan af
føde Trang til at faa Afløb for Energien gennem hjælpende Ar
bejde. Den sande Overlegenhed trænger ikke til at sammenligne
sig med dem, der staa lavere, men forudsætter netop, at man har
vundet en grundig Selvvurdering gennem Sammenligning med
de Største. Ofte gaar Vejen gennem Kamp og Brydning. Saalænge
ingen Modstand mærkes, ingen Hindring stanser, ingen Forvent
ning skuffes, vil ingen grundig Totalfølelse danne sig. Kraften
sættes ikke paa afgørende Prøve. Som ved al Erfaring gælder
det ogsaa her, at lutter positive Tilfælde ingen sikker Slutning
tillade. Ligesom Logiken kræver, at vi skulle skaffe os Besked,
ikke blot om de Tilfælde, i hvilke et Fænomen indtræder, men
ogsaa om dem, i hvilke det ikke indtræder, saaledes vindes der
ogsaa kun Livserfaring, naar der ikke blot arbejdes med Strøm
men, men ogsaa mod Strømmen. Kun derved faas den Grund
farve, som ifølge Platon var nødvendig, for at Karakterens egent
lige Farve skulde blive ægte. Selv hvor Personlighedens Udvikling
foregaar kontinuerligt, kommer der dog kun Tilforladelighed og
Fasthed i den, naar den er prøvet gennem Skuffelse og Savn, og
naar den har lært at holde et stort Maal fast trods de Hindringer,
som møde, og trods den Fjernhed, i hvilken Opnaaelsen ligger.
En Storm, siger La Rochefoucauld, faar et Baal til at blusse
stærkere, medens den slukker en Praas. Kan en Følelse holde sig,
skønt dens Genstand er i det Fjerne og ingen sanselig Nærvæ
relse eller noget anskueligt Billede støtter den, vil den blive saa
meget inderligere og fæste des dybere Rod. En stor Sorg kan
udløse Energi, der ellers ikke vilde komme til at virke. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
