Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - C. Staten - XXXVIII. Statens etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad man kan efterspore om den historiske Udvikling af
Forholdet mellem Stat og Individ, giver heller ikke den
Forestilling, at Staten historisk opstaar ved Sammenslutning af
selvstændige Individer. Afset fra Erobringer, som jo allerede
forudsætte Stater givne, synes Statsdannelsen at være gaaet for sig
ved Sammensmeltning af Flokke, Grupper eller enkelte
Familier, undertiden vel ogsaa ved simpel Væxt og Udvikling
indenfor en og samme Familie. Om enkelte selvstændige Individer
er der paa tidligere Trin egentligt ikke Tale; de betragtes kun
som Dele af Familien eller Stammen. Men under den historiske
Udvikling foregaar der en Opløsning eller »Søndergnidning« af
de oprindelige Grupper. Individet emanciperes successivt.
Frihedsprincipet arbejder sig langsomt frem. (Smlgn. XXIII). Denne
Emancipationsproces træder tydeligere og tydeligere frem, naar
man gaar fra Øst til Vest: den er mindre fremtrædende i Asien,
hvor f. Ex. de indiske Landsbysamfund have holdt sig til den
Dag i Dag, end i Europa, og mindre fremtrædende i det
østlige Europa (de slaviske Lande) end i det vestlige (England og
Frankrig)[1]. En gennemført individualistisk Opfattelse tænker
sig denne Emancipationsproces fuldendt og maaler de historisk
givne Statsformer efter den Grad, i hvilken de nærme sig til
dette Ideal.
Individualismens store Betydning ligger først og fremmest
i dens Fremhæven af Personlighedsprincipet, af hvert enkelt
Individs Værdi. Det er Statens, som ethvert andet Samfunds, store
Opgave at arbejde — direkte og indirekte — hen til
Udviklingen af et frit personligt Liv hos saa mange Individer som
muligt. Den fuldkomne Stat vilde være en saadan, der
tilfredsstiller det personlige Liv hos Alle, hver Enkelts Trang til
Udvikling af sine Evner og Drifter. Individualismen har derfor
grebet en væsentlig Side ved Statens Ideal.
Dernæst har Individualismen ogsaa Ret i, at de enkelte
Individers Overvejelser og bevidste Valg faktisk mere og mere
faa Indflydelse paa Statens Ordning og paa Statssagernes
Afgørelse. Hvor der raader politisk Frihed, har den Enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
