441 (Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Videnskabens Fremme og Tilegnelse) skal tjene dem, ikke omvendt;
Hjemmet, Kirken og Staten have i Forening at bestemme,
hvorledes Skolen skal være[1].

Man negter her Skolen, det paa Videnskabsdyrkelse grundede
Samfund, ethvert Initiativ. Men hvilken Selvmodsigelse
indvikler man sig ikke derved i! Ti hvad er det, Staten, Kirken
og Hjemmet ville opnaa gennem Skolen? Det maa vel være
Sandheden. Men de foreskrive selv i Forvejen, hvorledes
Sandheden skal være beskaffen. De maa da mene i Forvejen at være
i Besiddelse af Sandhedsreglen, saa at Skolen blot skal anvende
den i det Enkelte. Men deraf komme kun Autoritetsmeninger,
ikke videnskabelige Sandheder. Og derhos overses, at Videnskaben
jo blandt Andet ogsaa studerer Hjemmets, Kirkens og Statens
Oprindelse, Væsen og Betydning. Hvilken Betydning har
Videnskaben, naar den ikke tilsidst, maaske ad mange Omveje,
men dog uundgaaeligt fører til Forandringer i det Liv, der føres
i Hjem, Kirke og Stat? En intellektuel Kultur, som er berøvet
Muligheden af Tilbagevirken paa Livet, er, som vi have set
(XXVIII, 4), usund og unyttig. Man bliver derfor nødt til at
indrømme den intellektuelle Kultur en Plads som selvstændigt
medvirkende Aarsag ved det menneskelige Livs Udvikling.

[1] »Skolen er ingen
selvstændig Anstalt ved Siden af Hjemmet, Staten
og Kirken, men en af dem afhængig Hjælperske. Det er Skolens
væsentlige Stilling, som Natur og Religion har anvist den, og deri
viser den grundløse Usandhed sig af de moderne Bestræbelser, som
ville stille Skolen uafhængigt af Hjem og Kirke. Hjem, Stat og Kirke
maa have Skoler, der svare til deres Aand og deres Fordringer. De
kunne ikke uden stor Uretfærdighed hindres deri«. Biskop Ketteler:
Freiheit, Autorität und Kirche. Mainz 1862. p. 209. Den katolske
Kirke fordrer i Kraft af sit guddommelige Udspring Ret til at have
Tilsyn med alle Skoler, fra de højeste til de laveste. Forældrenes og
Statens Ret er underordnet Kirken. Og i selve Skolen er (ifølge en
Udtalelse af Inkvisitionskollegiet af 30. Juni 1775) Religionsundervisningen
Hovedsagen; alle andre Fag ere kun at betragte som Tillæg.
Konfessionsløse Skoler (scholæ neutræ) ere en Uting: Jesus har
jo selv sagt, at den som ikke er med ham, er imod ham! Smlgn.
Cathrein: Philosophia moralis, p. 396.
Gury: Theologia moralis.
I. p. 314. — Ikke blot hos katolske Forfattere træffer man en
saadan Tankegang.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/hhetik/0463.html

		Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold / 441 (1905) Author: Harald Høffding Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|