Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabens Fremme og Tilegnelse) skal tjene dem, ikke omvendt;
Hjemmet, Kirken og Staten have i Forening at bestemme,
hvorledes Skolen skal være[1].
Man negter her Skolen, det paa Videnskabsdyrkelse grundede
Samfund, ethvert Initiativ. Men hvilken Selvmodsigelse
indvikler man sig ikke derved i! Ti hvad er det, Staten, Kirken
og Hjemmet ville opnaa gennem Skolen? Det maa vel være
Sandheden. Men de foreskrive selv i Forvejen, hvorledes
Sandheden skal være beskaffen. De maa da mene i Forvejen at være
i Besiddelse af Sandhedsreglen, saa at Skolen blot skal anvende
den i det Enkelte. Men deraf komme kun Autoritetsmeninger,
ikke videnskabelige Sandheder. Og derhos overses, at Videnskaben
jo blandt Andet ogsaa studerer Hjemmets, Kirkens og Statens
Oprindelse, Væsen og Betydning. Hvilken Betydning har
Videnskaben, naar den ikke tilsidst, maaske ad mange Omveje,
men dog uundgaaeligt fører til Forandringer i det Liv, der føres
i Hjem, Kirke og Stat? En intellektuel Kultur, som er berøvet
Muligheden af Tilbagevirken paa Livet, er, som vi have set
(XXVIII, 4), usund og unyttig. Man bliver derfor nødt til at
indrømme den intellektuelle Kultur en Plads som selvstændigt
medvirkende Aarsag ved det menneskelige Livs Udvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>