Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 2. Den ideelle Kultur - A. Intellektuel Kultur - XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det at være farligt at give Undervisning til Andre end dem,
der have indre og ydre Betingelser forat kunne naa Maalet
fuldstændigt. Men hvor Mange vilde da ikke blive udelukkede!
Og hvilken Modsætning mellem Vidende og Uvidende vilde da
ikke opstaa! Samfundet vilde spaltes paa en ikke mindre
betænkelig Maade end det enkelte Individs Væsen spaltes ved en
Erkendelse, der ikke har slaaet Rod i hans Natur. Det vil kun
være en daarlig Trøst, at Historien stedse viser os en saadan
Modsætning mellem Vidende og Uvidende under forskellige
Former. De Vilde have deres »Medicinmænd« og Regnmagere; de
gamle Ariere havde deres Sangere, der kunde lokke Guderne
ned til Ofrene før Kampen; Inderne og Ægypterne havde deres
Præstekaste, Kineserne have deres Mandariner. Overalt er der
en Kundskab, som agtes højt, og som kræver særegen Indvielse
og Øvelse, saa at den kun kan findes hos nogle Faa, der øve
et aandeligt Herredømme over hele Resten. Vil det ikke stedse
gaa saaledes med vor videnskabelige Viden, jo mere speciel og
dybtgaaende denne er? Videnskaben, saa synes det, er og maa
være aristokratisk.
Der kunde i denne Henseende synes at være sket et
Tilbageskridt siden Middelalderen. Den Gang var der vel ogsaa
en lærd Stand; men Troslærens Grundsætninger vare fælles for
den Enfoldigste og for den lærdeste Skolastiker. Enhver Landsby
kunde kaldes et Athen: de højeste Sandheder kunde forkyndes
og forstaas der. Er noget Tilsvarende nu muligt? —
Videnskaben har specialiseret sig i den Grad, at den enkelte Forsker
kun kan beherske et meget lille Omraade paa selvstændig Maade.
Hvorledes kan der da være Tale om en fælles, almindelig
udbredt intellektuel Dannelse? —
De her berørte Spørgsmaal ere de vigtigste, den sociale Etik
har at behandle med Hensyn til den intellektuelle Udvikling.
4. Vi ere sikkert i den nyere Tid komne ind paa en
Overvurdering af de intellektuelle Evner. Vi udvikle dem uden at
forvisse os om, hvorvidt Udviklingen sker i Harmoni med
Sjælelivets andre Sider. Det er Erkendelsens naturlige Rolle at
bestemme Følelsens og Villiens Indhold og Retning. Men kun den
Erkendelse kan lede os overfor Virkeligheden, som selv er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
