Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Social Etik
- B. Det frie Kultursamfund
- 2. Den ideelle Kultur
- A. Intellektuel Kultur
- XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
A. INTELLEKTUEL KULTUR.
XXVIII.
VIDENSKABELIG ERKENDELSES ETISKE
BETYDNING.
1. Den Antagelse, at Alt i Verden er underlagt en rytmisk
Bevægelse, og at hvis der er et Fremskridt, gaar det i hvert
Tilfælde ikke i lige Linie, bekræftes raaaske intetsteds tydeligere
end ved Dommene om den intellektuelle Udviklings Betydning.
— For Grækerne stod Tanken eller Fornuften som Menneskets
Adelsmærke. Kun den var et sandt Menneske, der kendte det
Skønne og Gode. For de græske Filosofer stod Tænkning og
Erkendelse som den højeste af alle Virksomheder. I den kristelige
Middelalder gjaldt det derimod at tage Fornuften fangen.
Den naturlige Forstand var en Hedning, der skulde bøje sig for
Troens Myndighed. Da man senere havde brudt med
Autoritetsprincipet, ventede man sig af Videnskabens og Oplysningens
Udvikling en fuldstændig Forandring, en Fuldkommengørelse af
det menneskelige Liv. Allerede hos Bacon og Descartes kan
denne store Forventning mærkes; men hos mange af det 18.
Aarhundredes Forfattere blev den til Lidenskab, til fanatisk Tro.
Den revolutionære Grusomhed finder for en Del sin Forklaring
i, at man ikke kunde tænke sig andet end en ond Villie som
Aarsag til, at ikke Alle bøjede sig for det nye Evangelium:
Fuldkommenheden laa jo saa nær, naar man blot vilde aabne
Øjnene! Og dog ytrer der sig allerede under selve
Revolutionsperioden en helt modsat Strømning, dels Eftervirkningen af
Rousseaus Kamp for Følelsens Ret overfor Forstanden, dels
Frygt for, at der skulde danne sig et nyt Aristokrati, hvis
Videnskaben begunstigedes. Reaktionen i den første Del af det 19.
Aarhundrede vilde vel ikke, som de revolutionære Fanatikere,
afskaffe Videnskaben; men den forlangte, hvad der var endnu
betænkeligere, at Videnskaben skulde »vende om«, d. v. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0450.html
