Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXVI. Udviklingsmuligheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaa, naar alle Arbejdsmidler tages i Beslag af Statsmagten!
Hvorfra skulle da Midlerne komme til de private Experimenter, som
Kulturen skylder saa Meget, hvis den ikke skylder dem Alt?
— Schäffle har vel hævdet, at man gør Socialismen Uret ved
at mene, at den nødvendigvis ophæver al fri Bevægelse og al
fri Disposition over materielle Goder. Han skelner skarpt
mellem Nydelsesmidler og Produktionsmidler og søger at paavise,
at Socialismen kun ophæver Ejendom som Produktionsmiddel,
ikke som Nydelsesmiddel. Over de Nydelsesmidler, som i det
socialistiske Samfund tilfalde os, kunne vi frit disponere. Vi
kunne opsamle Indtægter til Brug i vore egne private Øjemed
eller forat give Gaver og Hjælp til Andre[1]. Men det er dog
ikke noget stort Raaderum, den frie Bevægelse her faar.
Forbruget af det Opsparede foregaar med stor Hurtighed, naar jeg
ikke har Lov at gøre det frugtbringende ved at overlade det til
Andre, som savne det. Dersom disse til Gengæld forat faa Lov
at bruge, hvad jeg havde opsparet, gav mig et vist Vederlag for
den Tid, i hvilken jeg overlod dem Brugen, saa kunde jeg
anvende denne Tid til Sysler, som ikke var umiddelbart produktive,
skønt de kræve alvorligt og langvarigt Arbejde. Og denne
Tid vil være saameget desbedre anvendt, som den maaske kan
bruges til Arbejder, hvis Værdi ingen Anden, særligt ikke de
i Samfundet herskende Myndigheder anerkende, enten fordi det
ikke indses, at de svare til virkelige Fornødenheder, eller fordi
de svare til Fornødenheder, der først skulle vækkes, og hvis
Vækkelse vil gøre Livet rigere. I den socialistiske Stat, der
forbyder al Rente, vil der kun være Plads for saadanne Sysler,
som Statsmagten vil begunstige. Ikke blot vil den individuelle
Produktion falde bort, men den individuelle Nydelse vil blive
holdt indenfor visse snevre Grænser. Der vil ikke kunne danne
sig friere og ejendommelige Retninger og Bestræbelser, naar der
leves af Statsmagtens Forgodtbefindende. Renten er ganske vist
en Indtægt, som Besidderen faar uden selv øjeblikkeligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
