- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
371

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - 1. Den materielle Kultur - XXV. Det sociale Spørgsmaal - XXVI. Udviklingsmuligheder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ingen Forbedring fører til Maalet, naar den ikke paa aktiv Maade
støttes af dem, der skulle hjælpes. De véd bedst, hvor Skoen
trykker, og uden deres Medvirken kan Trykket ikke afhjælpes.
Hverken teoretisk eller praktisk kan det sociale Spørgsmaal
behandles paa frugtbar Maade, uden at Arbejderne selv tage Del
i Drøftelsen og Afgørelsen. Og hertil er endnu kun Begyndelsen
gjort. —

Men der er en lang Vej fra Drøftelse til Afgørelse, og den
Trøst, som blot hentes fra, at Alle kunne være med at diskutere,
kunde med Rette synes noget betænkelig. Vi maa da undersøge,
hvilke praktiske Udviklingsmuligheder der frembyde sig.

XXVI.
UDVIKLINGSMULIGHEDER.



1. Hvad der gør en Menneskemængde til en blot Masse,
er, at de enkelte Personligheder ikke faa selvstændig Betydning,
ikke hver for sig udvikle sig paa ejendommelig Maade. Men
med denne Udvisken af de personlige Ejendomrneligheder følger
ogsaa en Mangel paa indre Forbindelse, paa organiseret Samfundsliv.
Massens enkelte Dele staa ligegyldige overfor hverandre.
Istedetfor et virkeligt Samfund, i hvilket Individerne ere
forbundne ved fælles Formaal. faa vi da et blot
Selskab[1], hvor
det ene Individ betragter det andet som blot Middel. Ydre
Interesser forbinde Menneskene, uden at de derfor staa i nogen
væsentlig indre Forbindelse. Den Ene vil med det mindst mulige
Offer fra sin Side opnaa det mest Mulige af det for ham
Attraaværdige, som den Anden besidder. Naar den ene yder den
Anden Midler til hans Formaal, er det kun forat faa Midler til

[1] Denne Modsætning mellem
Begreberne Samfund (Gemeinschaft) og
Selskab (Gesellschaft) er udviklet af Tönnies
i hans ovenfor (XXIV, 2) nævnte Skrift.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free