Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - B. Det frie Kultursamfund - XXIII. Frihed og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personligt Spillerum end Slaven, flere Motiver til Arbejde og
Selvudvikling. Og Forholdet mellem Jorddrot og Livegne behøver
ikke blot at være et Magtforhold. Jorddrotten har den Pligt at
værne om sine Undergivne, og han staar som Mellemled mellem
dem og den øverste Statsmagt. Samfundet frembyder en
Række af Trin, hvor det højere Trin værner om det laveres
materielle og aandelige Vel, medens det lavere med Troskab og
Tillid følger det højere i Kamp og Arbejde for materielle og
aandelige Formaal. Arbejdsdelingen bliver nu den, at Nogle
skulle øve Sværdets og Aandens Værk, beskytte Samfundet og
tænke for det, medens Andre til Gengæld skulle besørge det
materielle Arbejde. En saadan Arbejdsdeling fandtes allerede —
med personligt Slaveri som Grundlag — hos Grækerne, og opstod
ogsaa — med Livegenskab som Grundlag — i den kristelige
Middelalder, kun at her Sværdets og Aandens Arbejde øvedes
af forskellige Stænder. Da Ridderen hørte op at kæmpe, og da
Andre end Præsten begyndte at tænke, var den etiske Berettigelse
af denne sociale Ordning forbi. Frihedsprincipet havde
allerede den stoiske Filosofi[1] og Kristendommen udtalt uden at
drage de praktiske, sociale Konsekvenser af det (hvilket igen
hang sammen med, at de kun betragtede Friheden som Maal,
ikke ogsaa som Middel). Nu kom den Tid, da det kunde proklameres
som socialt Princip. Men at dette kunde ske paa praktisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
