- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
267

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Erfaringen viser fremdeles, at der af de Enkeltes uvilkaarlige
eller vilkaarlige, egenkærlige eller opofrende Handlinger
udspringe langt flere og ofte helt andre Virkninger, end der blev
forudset eller kunde forudses, endsige tilsigtes af de Handlende.
Af de individuelle Interessers og Lidenskabers Vexelvirkning
kunne udspringe Resultater af blivende og omfattende Betydning.
Ofte staar Noget som et sidste afsluttende Formaal, der begrænser
Villiens Horisont, og det kan saa dog bagefter vise sig at
kunne bruges som Middel til endnu fjernere Formaal eller at
besidde Værdier af anden Art og større Rækkevidde, end man
forud havde tænkt sig. Der gives jo baade Kræfter, som ville
skade og dog komme til at gavne, og Kræfter, som ville gavne
og dog komme til at skade. Men Hovedsagen er den Udvidelse
af Værdiernes Horisont, som kan ske, og som stadigt sker i
Historien. Et Exempel frembyder Humanitetsfølelsens Udvikling
efter Alexanders Erobringer. For Alexander var Stiftelsen af et
Verdensrige det sidste Maal; men det viste sig, at da dette Maal
var naat, var der derved tilvejebragt Betingelser for en saadan
Vexelvirkning, et saadant Samkvem mellem de forskellige, hidtil
adskilte Folkeslag, at en almindelig Menneskelighedsfølelse
kunde udvikle sig. De Værdier (potentielle eller aktuelle), der
frembringes i Løbet af den menneskelige Udvikling, bero for en
meget stor Del paa denne objektive Værdiforskydning (som man
kunde kalde den til Forskel fra Motivforskydningen som en subjektiv
Værdiforskydning
). I den geniale Indledning til sin Philosophie
der Geschichte
har Hegel paavist dette Fænomen, »at
der i Verdenshistorien gennem Menneskenes Handlinger bliver
noget Andet til foruden det, de tilsigte og opnaa, ja overhovedet
vide og ville«. Han kalder det Fornuftens List, at den
[Verdensfornuften] lader Lidenskaberne virke for sig«: »Ideen
[Verdensfornuften] betaler Tributen til Livet og Forgængeligheden
ikke af sin egen Lomme, men ud af Individernes Lidenskaber«.[1]
De Resultater, der saaledes realiseres midt igennem Menneskenes


[1] Denne
ubevidste Produktion af mere omfattende Værdier kalder Wundt
med et fra Zoologien laant Udtryk »die Heterogonie der Zwecke«.
Ethik.3 I p. 275.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free