Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social Etik - XIII. Indledning og Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drifter i den menneskelige Natur, som gav de gamle Institutioner
Livskraft. Vi have paa det aandelige og sociale Omraade altid
gamle Læderflasker til den nye Vin, og denne faar altid en vis
Smag efter dem. Ofte maa den nye Vin sprænge de gamle Læderflasker,
før de kunne blive erstattede med nye.
Den historiske Relativitet, som saaledes nødvendigvis præger
ethvert af Etikens Resultater, har man, efter at man én Gang
havde faaet Øjnene op for den, ofte overdrevet og misforstaaet.
Den betyder ikke, at Alt kan være lige godt eller lige slet. Den
betyder, at hvad der skal være godt under visse bestemte Forhold,
maa svare til dem. De etiske Idealer individualiseres paa
forskellige Maader til forskellige Tider og paa forskellige Steder;
og dette er saa langt fra at stride mod deres Væsen, at et Ideal,
som ikke kunde individualiseres, vilde være tomt Fantasteri. Men
de etiske Idealer have mere Karakteren af almindelige Tendenser
og Retninger end af Formler, som uden videre kunne anvendes
under hvilke Forhold som helst. Hvad vi kunne opnaa,
er, at vore Handlinger og de Former, i hvilke Samfundslivet
ordnes, komme til at ligge i en Række, der forløber i Retning
af Idealet, og saa langt som muligt fremme i denne Række. Vi
komme ikke udover den stadige Stræben. Relativiteten betyder
netop, at kun en stadig Tilnærmelse er mulig. (Smlgn. III, 12;
IV, 3—4 og VII, 3). Herved maa det ikke overses, at Idealerne
selv under den fremskridende historiske Udvikling undergaa
Ændringer, idet der baade opdages nye Muligheder, nye Fordringer
— og nye Skranker[1].
3. Den etiske Udviklingsproces er dels en Humaniseringsproces,
dels en Emancipationsproces. — Paa de lavere Udviklingstrin
herske de dyriske Instinkter, til hvilke Individets og
Slægtens Opholdelse er knyttet. Og de høre ikke op at virke,
fordi ideelle og sympatiske Følelser udvikle sig. De have endog
i deres Natur en Voldsomhed, mod hvilken de højere og mildere
Følelser ofte ere afmægtige. Naar højere Interesser eller
Værdier — det vil sige: saadanne, der pege ud over Øjeblikket,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
