- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
196

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - X. Det etiske Livs personlige Grundlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

være forskellige. En videnskabelig Afgørelse kan ikke tænkes.
Vi staa her overfor et af de aabne Spørgsmaal, og Enhver kan
her for egen Regning have sin Tro eller sit Haab. Hvad
Filosofien her gør os opmærksom paa, er blot den Kendsgerning,
at alle de Træk og Egenskaber, hvormed de Billeder, vi kunne
danne os af en anden Verden, ere udstyrede, ere hentede fra
Erfaringsverdenen, kun at de forestilles i langt højere Grader
og frigjorte fra alle Ufuldkommenheder. Hvis man ikke fra
Erfaringen kendte Noget, som var sandt, godt og skønt, vilde man
ikke kunne danne Forestillingen om en absolut Sandhed og
Godhed, en fuldstændig Salighed. Men saa er jo det Sande, Gode
og Skønne i Erfaringsverdenen en fælles Grund, hvor vi Alle
kunne mødes, hvad enten vi antage en anden Verden eller ikke.
Det er en Kendsgerning, at der kan leves et Liv, som er viet
til Arbejde i det Sandes og det Godes Tjeneste, uden at der
føles nogen Trang til at tro paa en anden Tilværelse. Og der
kan ikke nævnes nogen virkeligt etisk Egenskab, som kun skulde
blive mulig ved en saadan Tro. Selvom Troen paa en anden
Tilværelse er en personlig Fornødenhed for den Enkelte, saa
har han dog ikke Ret til at gøre den til en etisk Nødvendighed
for Alle.

Modstykket til Kampen mod de mørke Muligheder er Tanken
om de lysende Forbilleder. Saadanne Personligheder, hos
hvem det aandelige Liv rører sig med Kraft og Harmoni, idet
Selvhævdelsen og Hengivelsen virke sammen paa ethvert enkelt
Punkt, staa som Forbilleder for dem, der maa kæmpe
møjsommeligt for at hæve sig over, hvad der drager ned, eller for
at holde sammen paa, hvad der truer med at opløse sig i Strid. Et
tilsyneladende Paradox kan her fremkomme ved, at de
Personligheder, der staa som Forbilleder, ikke altid selv have vundet
Fuldkommenheden gennem Møje og Kamp. Energien og Harmonien
kunne have været Naturgaver, og dog kunne de tjene
som Tegn, der vise Retningen og styrke Haabet. De vise os,
hvilke Muligheder der ligge i den menneskelige Natur. Havde
hine Personligheder haft fuldt op at kæmpe med i deres Indre,
vilde deres Liv maaske ikke have frembudt os det Billede af
Kraft og Harmoni, som nu styrker og leder os. I den græske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free