Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - IX. Den individuelle Etiks Inddeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naar Tvivlen rejser sig. Men den umiddelbare Selvhævdelse har
Værdi som Formaal, ikke blot som Middel; derom kan der efter
det hele Synspunkt, som her er anlangt, ikke være Tvivl.
Da Individet dog stedse kun er En blandt Mange, og da
Samfundets Livsinteresser udgøre et større Hele end Indbegrebet
af hans isolerede Livs Interesser, vil Hengivelsen kunne
træde i Modsætning til Selvhævdelsen. Hengivelsen til en større
Kreds af Interesser kan medføre en Udvidelse af Interessen, der
hindrer den individuelle Harmoni, som Selvhævdelsen stræber
efter. Selvhævdelsen har med Individets egen lille Verden at
gøre og betragter den som et afsluttet Hele, men Hengivelsen
fordrer denne lille Verden bragt i Sammenhæng med en større
Verden, og dette kan medføre en foreløbig Forstyrrelse af den
lille Verdens indre Harmoni. Det er jo ikke sagt, at Ordningen
af den lille Verden uden videre passer ind i den store
Verdensorden. Afslutning og Udvidelse kunne staa i Modsætning,
endog i Modstrid med hinanden. Derfor maa Selvhævdelse og
Hengivelse betragtes som to forskellige Tendenser i Karakteren,
to forskellige Dyder, og vi finde da ogsaa, at der i Etikens
Historie er lagt forskellig Vægt paa dem.
Dog er det ikke nødvendigt, at de komme i Strid med hinanden.
Den Trang til Enhed og Kontinuitet, som allerede ytrer
sig i Selvhævdelsen, forsaavidt den enkelte Personlighed betragtes
som et afsluttet Hele, kan føre ud over den individuelle
Totalitet og fremtræde som Trang til Sammenhæng med et mere
omfattende Hele. Den Enkelte kan maaske kun faa Sammenhæng
indenfor sin egen lille Verden ved at knytte sin Interesse
til noget Varigt, noget stedse Fremskridende, noget
Uoverskueligt. Han kan maaske kun være tro mod sig selv ved at
være tro mod Noget, der er større end han selv. Paa denne
Maade vilde Hengivelsen være Fortsættelsen af Selvhævdelsen.
Heraf følger da ogsaa, at det vilde være urigtigt at stille
Hengivelsen som den passive Dyd i Modsætning til
Selvhævdelsen som den aktive. Sympatien, den Følelse, der
umiddelbart fører til Hengivelse, er ikke en Tendens til passiv
Hensynken, der skulde danne Modsætning til den energiske
Selvopholdelsestrang. Man har i den nyeste Tid proklameret den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
