Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
derved kan den ogsaa føre til Disharmoni og Lidelse for de
enkelte Individer og for Slægten.
Kulturen er ikke Genstand for Valg. Den er Fortsættelse
af Naturudviklingen og kan ligesaa lidt stanses som denne. Trangen
til rastløs Udvikling, til at prøve nye Veje og til at uddanne
Specialiteter og frembringe forskelligartede Former er det
store Middel i Naturens Haand til at muliggøre levende Væseners
fortsatte Bestaaen, naar disse tiltage i høj Grad paa et forholdsvis
lille Omraade. Differentiationen og Rastløsheden udspringe
af Befolkningstætheden[1]. Men fordi Kulturudviklingen,
saaledes som den faktisk foregaar, er naturnødvendig, er det ikke
sagt, at den er beundringsværdig. Etiken føler ingen særlig
Beundring for en Verdensorden, under hvilken Udvikling ofte ikke
er mulig uden Overspænding af Kræfterne og uden Ensidighed
og Spredthed i Evnernes Brug. Den er ikke saa haardhudet,
at den over det tilsyneladende Glimrende i de ydre Resultater
kan glemme den Angst og Smerte, den Sved og det Blod, som
de koste. Derfor fordrer den, at de tunge Byrder skulle lettes,
at de splittede Kræfter skulle samles, og at alle værdifulde Evner
skulle udvikles. De Fordringer, den saaledes stiller til
Kulturudviklingen, ere beslægtede med dem, den stiller til den
menneskelige Villen og Handlen idethele (III, 20). Gennem Indsigt
i Betingelserne for Kulturudviklingen søger den at finde Midler
til at ændre, mildne og humanisere, saa at Kultur og Velfærd
kunne blive bragte i saa nøje Forbindelse som muligt. Den
er ikke sentimental og kortsynet, saa at den skulde glemme, at
Fremgangen kun kan ske gennem Anstrengelse eg Lidelse. Kun
i Deltagelse i Kulturarbeidet finder den en virkelig Opgave og
et virkeligt Indhold for Villieslivet. Og særligt indser den, at
først gennem Kulturudviklingen og den Differentiation, denne
medfører, komme de personlige Ejendommeligheder til Udfoldelse
og Anvendelse. Vel gøres hver Enkelt mere afhængig af de
Andre; men med denne gensidige Afhængighed følger en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
