- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
140

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VII. Velfærdens Teori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idyllisk Tilværelse. Tidligere eller senere afbrydes Idyllen af
Forandringer i Omverdenen, der gøre nye Anstrengelser og
Arbejder nødvendige.

Og med de ydre Forandringer følge de indre. Forestillinger
om det Nye og Fremmede ville i Længden ikke kunne
holdes borte, og de ville sætte Følelse og Villie i Bevægelse.
Dersom vi tør anvende vore psykologiske Love paa Forholdene
i Dantes Paradis, saa vil der hos de Salige med Forestillingerne
om de højere Livstrin ogsaa opstaa en Higen og Længsel efter
at opnaa dem. — Og selvom nye Forestillinger ikke opstaa og
virke, saa vil dog selve Følelsen behøve Modsætning og
Afvexling for at bevare sig frisk og levende. Ensformighed og
Gentagelse sløve og svække. Derfor behøver Idyllen som Kunstart
til Baggrund en Antydning af et større, mangfoldigt og bevæget
Liv for at kunne gøre sin Virkning. Saaledes danner i
Goethes »Hermann und Dorothea« Revolutionskrigen og dens
Virkninger den urolige Baggrund[1]. — Endeligt vil der, naar
Ensformigheden og Gentagelsen ikke fører til Tilbagegang og
Svækkelse, naturligt opstaa en Trang til Bevægelse og Virksomhed.
Vi bevæge os jo ikke blot for at opnaa bestemte Formaal,
men ogsaa for at bruge Kræfterne og faa Afløb for opsamlet
Energi. Denne Bevægelsestrang vil voxe, jo mere der samles
Kræfter, jo længere Hvilen varer. Den Virksomhed, den fører
til, vil føre til nye Erfaringer og dermed til nye Kampe.

Selvom disse Aarsager ikke virke hos den Enkelte, der har
naat en vis Ligevægtstilstand, ville de dog virke i Slægten efter
ikke mange Generationers Forløb. Det vil vise sig, at hvis der


[1] Efterat Schiller
i det storartede Digt »Das Ideal und das Leben«
havde skildret Overgangen fra den tunge Kamp med Virkeligheden
til den ideale olympiske Harmoni, fattede han den Plan at forfatte en
Idyl, en Skildring af en over al Strid hævet salig Tilværelse. Han
ansaa dette for den højeste poetiske Opgave. Men han saa Nødvendigheden
af, at der dog blev mindet om Menneskelivets Strid og Kamp:
»Hovedpersonerne skulle vel være Guder, men ved Herkules kan jeg
endnu finde et Tilknytningspunkt mellem dem og Menneskeheden og
bringe en Bevægelse ind i Billedet». (Briefwechsel zwischen Schiller und
Wilhelm v. Humboldt
. Stuttgart und Tübingen 1830 p. 328). —
Planen blev ikke udført.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free