- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
105

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - V. Villiens Frihed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det er jo en hyppig Paastand, at al sand Etik staar og
falder med den Antagelse, at den menneskelige Villie ikke, i
hvert Tilfælde ikke helt igennem, er Aarsagsloven underlagt.
Der kan, mener man, kun være Tale om moralsk Ansvar, naar
Mennesket kan begynde en Aarsagsrække absolut forfra, ɔ: kan
være Aarsag uden at være Virkning. Det er en saadan absolut
Begyndelse, man mener med det lidet heldige Udtryk »Villiens
Frihed«. Lidet heldigt er dette Udtryk allerede af den
Grund, at det kan bruges og bruges i en hel Række forskellige
Betydninger, som ofte forvexles med hverandre.

2. Anvendt paa den menneskelige Villie kan Ordet
»Frihed«[1]
bruges idetmindste i 6 (sex) forskellige Betydninger.

a. Den Betydning af Ordet Frihed, som Debatten om »Villiens
Frihed« ene har med at gøre, er den, ifølge hvilken en
»fri« Villie ikke er Aarsagsloven underlagt, ikke er Led i
Aarsagsrækken som andre Fænomener, men er Aarsag uden at være
Virkning. Man kunde kalde Frihed i denne Betydning af Ordet
»Aarsagsfrihed«. Det er om den, at Striden staar, idet
Determinismen negter den, Indeterminismen antager den. Det, som
man er fri for, er altsaa her: Alt. At ville frit er at ville uden
Aarsag
, uafhængigt af Alt, hvad der er gaaet forud.

b. Frihed kan dernæst blot betyde Fraværelse af ydre
Tvang
. Her udelukkes da ikke alle Aarsager, men kun de, som
ligge udenfor den villende Personlighed. Den er fri, hvis
Beslutning ikke ved ydre Vold hindres i at gaa over til Handling.
Det er altsaa snarere Handlingsfrihed end Villiesfrihed, der her
er Tale om. Jeg har Frihed til at gaa ud af mit Værelse, naar
jeg har Nøglen i Lommen, og naar Døren ikke er spærret; i
modsat Tilfælde er jeg ufri og maa blive, hvor jeg er.

c. Frihed kan ogsaa være en Frihed for indre Tvang. Man


[1] Dette Ord bruges nu overvejende
i negativ Betydning, saa at man,
saasnart man hører det, maa spørge: »Frihed for hvad?« Denne negative
Betydning er dog neppe den oprindelige. Steinthal (Allgemeine
Ethik
. Berlin 1885. p. 356 f.) bemærker om Ordet »frei«: »Det
kommer af en Rod, som betyder pleje, skaane, vise Kærlighed, elske og
gøre sig elsket. Fri er altsaa kær.« Ordet er beslægtet med Ord som
Freund. Frende. Friede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free