Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og af den offentlige Mening, kan jo Individet ad sin egen
Overbevisnings Vej være kommen til dem. Maaske har den Enkelte
endog en langt klarere og mere vidtgaaende Indsigt i Samfundets
Livsbetingelser, end Lovene og den offentlige Mening hidtil
have formaaet at udtrykke, — og skulde saa det Sindelag,
med hvilket han følger denne Indsigt i sin Handlen, ikke fortjene
Navn af etisk, fordi ingen Autoritet sanktionerer den? Det
Vurderingsmotiv, som det vil have størst Interesse at prøve,
maa dog være det, som mest direkte formaar at vurdere enhver
Autoritet efter den Maalestok, al Autoritet maa fyldestgøre for
at kunne anses som berettiget. Bygger man al Etik paa Autoritet,
hvor vil man saa finde et Standpunkt, ud fra hvilket den
etiske Vurdering af Autoriteter kan foregaa?
17. Forskellen mellem Grundlag og Indhold falder ikke
sammen med Forskellen mellem individuel og social Etik. Til
Etikens Indhold høre baade de individuelle Karakteregenskaber
og de sociale Livsformer, som stemme med Vurderingsprincipet;
det indbefatter altsaa baade individuel og social Etik. Det
Spørgsmaal, om den individuelle og den sociale Etik ere uafhængige
af hinanden, eller om den ene af dem er bestemmende for den
anden, maa afgøres efter Velfærdsprincipet. Der kan indenfor
den specielle Etik gøre sig en Individualisme gældende af anden
Art end den forhen omtalte, idet den ikke bygger paa Individets
Suverænitet, men begrundes ved Hensynet til den almindelige
Velfærd, der kræver saa mange selvstændige og ejendommelige
Udgangspunkter for Handlen som muligt. Paa tilsvarende
Maade gaar det med Begrundelsen af de mindre Samfunds Bestaaen
og Betydning indenfor de større. Det almindelige
Velfærdsprincip fordrer Hensyn til alle bevidste Væsener, hvis Lyst
og Ulystfølelser kunne sættes i Bevægelse ved Handlingerne.
Men netop ifølge dette Hensyn kan det blive af største
Betydning, at Interessen koncentrerer sig om en snevrere Kreds.
Gennem Livet i Familien og i den bestemte Kaldsvirksomhed
arbejdes der maaske paa bedste Maade for Nationens Fremgang,
og gennem Deltagelsen i det nationale Liv for Menneskehedens.
Alle disse Spørgsmaal ere af mere speciel Art end det,
som det er dette Kapitels Opgave at drøfte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
