- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
52

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med dem, Spørgsmaalet om Begrundelsen af etiske Domme
fører til.

Baade Nationaløkonomi og Retslære have, ligesom Etiken,
ofte lidt under den Misforstaaelse, at de skulde være rene
Fornuftvidenskaber. De have da faaet en dogmatisk og uhistorisk
Karakter, der strider mod deres Natur som praktiske
Videnskaber. De forudsætte en Subjektivitet med visse bestemte
Interesser, og den Mulighed er ikke udelukket, at disse Interesser
kunne ændres.

15. Dersom man i Etiken kun vilde gaa ud fra det subjektive
Princip, Grundlaget, vilde Etiken kun blive en Lære om
den etiske Følelse. Da nu enhver Etik dog maa lære Noget om,
hvad der bør gøres, vilde man blive nødt til at udlede
Indholdet af Grundlaget. Men naar dette ikke sker saaledes, at der
først søges et objektivt Princip, bliver Etiken kun en Række
Postulater, som det endog overfor dem, der staa paa samme
Grundlag, bliver umuligt at begrunde.

Jeg har søgt at vise, hvorledes det subjektive og det objektive
Princip udvikle sig med hinanden og svare til hinanden.
En uinteresseret og universel Sympati kan ikke — uden at opgive
sig selv — lægge andet Princip til Grund for Handlingens
Vurdering end Principet om den almindelige Velfærd. Af
Kortsynethed og Utaalmodighed kan den komme til at handle mod
dette Princip; men den handler da ogsaa mod sin egen Grundværdi,
sit Formaal, og jo mere den bliver sig dette bevidst, des
mere vil den ogsaa i det Enkelte følge Velfærdsprincipet. Sam
vittigheden er ikke ufejlbar: derfor behøver den at ledes af et
objektivt Princip. I ethvert bestemt Øjeblik maa Vurderingen
naturligvis ske efter den Indsigt, som er forhaanden; der gives
ingen anden Domstol end den saa godt som muligt oplyste
Samvittighed. Men derfor kan Afgørelsen alligevel være objektivt
urigtig; en konsekventere, paa mere udstrakte Erfaringer bygget
Anvendelse af Velfærdsprincipet vil kunne godtgøre det. Maaske
blev dog den større Konsekvens og den mere udstrakte Erfaring
selv kun mulig ved, at Afgørelsen i det givne Tilfælde
skete efter den Indsigt, som havdes. Samvittigheden er den
højeste Autoritet, men en Autoritet, der stedse kan gøre sig selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free