Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
13. Naar Hensynet til den største og mest omfattende Velfærd
skal være Principet for al etisk Begrundelse, saa kan det
naturligvis ikke selv etisk begrundes. Hvis det virkeligt er det
rette etiske Princip, det vil sige: hvis det virkeligt betegner den
afgørende Maalestok for den Vurdering, vi ud fra vort Standpunkt
anstille, — saa træder først med dets — bevidste eller
ubevidste — Anerkendelse den etiske Betragtningsmaade i Kraft,
og der kan ikke føres nogen etisk Diskussion med den, der
negter det. Kun ad indirekte Vej kan der være Tale om en
Begrundelse af selve Principet. Forsaavidt nemlig den, der
negter vort Princips Gyldighed, selv opstiller andre Principer, kan
man søge at godtgøre, at disse forudsætte hint og logisk set ere
afledede i Forhold til det. Dette vilde være den eneste frugtbare
Maade, paa hvilken Debatten kunde føres mellem Kants og Benthams
Skole. Denne Vej er Henry Sidgwick med stor Dygtighed
slaaet ind paa i sit Værk The Methods of Ethics. Han
gaar dér endnu videre og søger at vise, hvorledes den i det
moderne Evropa herskende moralske Tradition kun finder sin
fulde Forklaring, naar man tænker sig den opstaaet under
Indflydelse af en ubevidst Utilitarianisme. Spredte Bud og
Afgørelser kunne bringes i indbyrdes Sammenhæng, og den Tvivl og
Ubestemthed, der kan herske med Hensyn til Afgørelsen af
enkelte Spørgsmaal, kan overvindes, naar man lægger
Velfærdsprincipet til Grund. Ligeledes vinde vi derved en Forklaring
af, hvorfor visse Dyder til visse Tider og hos visse Folkeslag
have spillet en særligt fremtrædende Rolle.
Men overfor den, der resolut stiller sig paa Individualismens
(endsige paa Øjeblikssuverænitetens) Standpunkt, hjælper dette
som sagt ikke. Disse Standpunkter ere, saalænge de ere
konsekvente, logisk uangribelige. Det Samme gælder overfor dem,
der kun udstrække Vurderingsprincipet til at gælde for en
snevrere social Gruppe, idet de gøre Familien, Kasten, Nationen,
Racen eller Sekten til Et og Alt. Det snevrere Samfund kan
derved komme til at staa som Individualist eller Egoist i
Forhold til det mere omfattende. Vi kunne paa denne Maade tænke
os ligesaa mange etiske Systemer, som der er større eller
mindre Helheder. Den etiske Verden strækker sig fra Øjeblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
