Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af dens Historie, end naar det staar overfor andre Individers
Handlinger.
God vil altsaa en Handling være, naar den bevarer og
udvikler bevidste Væseners Velfærd, ond, naar den gaar ud paa
det Modsatte. Det Onde vil her, ligesom paa Individualismens
Standpunkt, være det Opløsende og Isolerende. Naar et enkelt
Individ enten selv gør sig eller af Andre gøres til absolut Formaal,
opløses de bevidste Væseners Samfund. Det Onde er derfor
Egoismen i dens forskellige Grader og under dens forskellige
Former. Og Dommen over den bliver des strengere, jo mere
bevidst den er; ti des dybere og fastere Rod har Handlingen i
hele Sindelaget, og des vanskeligere kan der raades Bod paa
Isolationen og Opløsningen. Selve den strenge Vurdering finder
sin Motivering og sin Begrænsning ved Ønsket om en saadan
Genoprettelse. Den er derfor Mere end en æstetisk Dom, den
har et bestemt Formaal, — det samme Formaal som det, efter
hvilket Handlingen vurderes.
11. Det objektive Princip, Principet for Bestemmelsen af
Etikens Indhold og for Vurderingen af de menneskelige Handlinger,
bliver altsaa her Principet om den almindelige Velfærd.
Ifølge det har ingen Handling, og ingen ved Handling grundlagt
Institution eller Livsordning, Værdi, uden forsaavidt den er
til Fremme for bevidste Væseners Liv og Lykke. Der er mange
andre Ting, der virke til Fremme eller til Skade herfor, end
menneskelige Handlinger. Allerede ved det ubevidste Naturlivs
Gang virkes der for eller mod bevidste Væseners Velfærd; men
Vurderingen af saadanne Virkninger har ikke nogen etisk Karakter,
fordi de ikke udspringe af nogen Bevidsthed og altsaa
ikke kunne paavirkes ved nogen Dom. Dommen over, hvad der
sker udenfor de menneskelige Handlingers Omraade, faar en
æstetisk eller religiøs Karakter, det vil sige, har Karakteren af
Stemningsudbrud overfor det, der væsentligt maa tages, som det
er. Den etiske Dom kan derimod selv motiveres ved det Princip,
ifølge hvilket den fældes, og maa tjene det bestemte Formaal
at bevirke større Velfærd. Derfor kan den kun angaa saadanne
Begivenheder, der kunne motiveres ved en Dom, altsaa
Handlinger. Dette træder tydeligst frem, hvor det vurderende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
