Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. 1883—1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
mere i socialistisk Retning, og han var en stor Optimist,
skønt han var Krøbling. En Nervesvækkelse havde gjort
ham lam paa Benene, saa han maatte køres i Rullestol op
paa Universitetet og ind i Auditoriet, kvor der var lagt
et Skraaplan op til Katedret. Han fortalte mig, at en Aften
var hans Tjener ude, og han (der dengang var ugift) alene
hjemme. Han fik Lyst til en Bog, der stod i den anden
Ende af Værelset og slæbte sig derhen langs Bordet, men
var saa uheldig at falde. Rejse sig kunde han ikke, men
han laa saa paa Gulvet og læste, til Tjeneren langt om længe
kom hjem. Som Dreng havde han kunnet gaa, men løbe
havde han aldrig kunnet. Om Eftermiddagen sad han gerne
ved et Krus 01 i den zoologiske Have, og der kunde man
kaa sig en god Samtale med kam. 03 undertiden komen
og anden Berlinerkollega til, saaledes en Dag den ved sine
socialhistoriske Arbejder berømte Gustav Schmoller. —
Foruden disse Mænds Forelæsninger hørte jeg Adolph
Wagner over Nationaløkonomi og Scherer over Goethe’s
Digte.
Fra Berlin gik Rejsen til Dresden, hvor det naturligvis
var Museerne, der lagde Beslag paa mig. Som en Aaben
baring virkede den sixtinske Madonna. Det lille Rum, hvor
Billedet hang, havde Præget af et Kapel, og de Besøgende
følte sig ogsaa betagne af Andagt, hvad enten de vare
troende Katoliker eller ikke, Billedet staar i en Glans for
mig, der er bleven om ikke mere straalende, saa mere inder
lig og stemningsfuld ved mine Benere Besøg. Det er Moder
kærlighedens, Inderlighedens 03 Begejstringens Apoteose.
Madonnadyrkelsen er den Kultus, jeg bedst forstaar, især
efterat sociologiske Studier have vist mi3 Moderen med
Barnet som et psykologisk Midtpunkt ikke blot for Fami
liens, men for alle sympatiske Følelsers Udvikling, Altruis
mens Arnested i Slægtens Historie. I senere Aar har Yrjo
Hirn’s smukke Skrift om Madonnakultus’en uddybet For
staaelsen at denne paa én Gang mest ophøjede og mest
inderli3e reli3io3e 3kikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
