Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. 1861—1874
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Kursus lagde dengang Beslag paa ti Timer om Ugen. Det
var maaske for meget. Men man er gaaet for vidt ved at
begrænse det til fire Timer, selv om der nu ved Brug at
trykte Grundlag kan udrettes ikke saa lidt i den Tid. Efter
min Mening vilde sex Timer være passende). Naar Propæ
deutik skiltes fra Psykologi og Logik, var det, fordi den
nærmest skulde give Erkendelsesteori eller almindelig Vi
denskabslære. Rasmus Nielsen gav forresten meget Andet
koru6en Trken6elße3teori under Rubriken Propædeutik ; saa
ledes i mit Aar Oversigten over de Kierkegaardske Stadier.
Der var en tredie Professor, Hans Brøchner; han dublerede
skiftevis 3il)bern og slielsen; og i mit Aar læste han over
Sibberns Fag. Jeg havde valgt Sibbern, da jeg gerne vilde
høre ham, inden han gik af, og da jeg ventede mig meget
af Forfatteren til Gabrielis". Han var dengang jj Aar.
Det blev en Skuffelse. Der kom vel af og til geniale Glimt,
smukke Tanker og kostelige Bemærkninger; men hans
Fremstilling var mat og mekanisk, og hans sløvede Sanser
lod ham hverken høre, hvorledes han selv raslede med sine
Nøgler, mens han talte, ej heller mærke Tilhørernes Uro
og Snakken. Hans Naivitet og Særhed kunde være koste
lige, saaledes naar han nævnede sin Gabrielis" blandt
gode poetiske Værker", eller naar han udførligt forklarede
os, hvorfor Frue Kirkes fire Ure ikke gik ens. Men naar
han, fordi han havde det for varmt paa Katedret, først tog
sin Kalot af, og naar det ikke hjalp, Bin Paryk, kunde man
ikke forlange, at unge Mennesker skulde tåge det med An
dagt. Han nav6e overlevet sig som Lærer, skønt hans in6re
Liv endnu rørte sig med Friskhed. Hans Bøger var drøje
at lære, tilmed da han helst vilde have Bine egne Ord igen.
— Først langt senere, da jeg selv var bleven selvstændig i
Filosofien, har jeg ret lært at paaskønne ham, og det har
været mig en stor Glæde at fremdrage hans Minde og ka
rakterisere ham1), samt bidrage til, at hans Tanker ogsaa
bleve bekendte i Udlandet.
x) Se ,Min6re Arbejder", Første Række, og ..vanske Filosofer".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
