Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
kraft, og hvis slidte Træk gjemtes under et
farvet Gjeteskind, mens hun krøp op i sit Sofa«
hjørne og trak Benene opunder Kjolen; paa
Gulvet var det altid saa koldt. Saa tændte de
sine Cigaretter.
Carl vilde ikke vise hende Brevet; han fik
tale med hende, la hende forstaa, at han ikke
længer tænkte med Glæde paa Reisen. Hun
var jo saa klok.
Og han begyndte uten at se op.
«Jeg har faat Brev fra Kaares Mor.»
Hun saa hurtig paa ham, og Læberne slåp
Cigaretten midt i et velbehageligt Drag.
«Saa? Og?»
«Vi er velkomne.»
Et eneste lite Sekund havde hver Nerve i
hende vært spændt; nu faldt hun sammen, som
en spændt Buestreng der slippes. Rolig satte
hun atter Cigaretten mellem Tænderne og myset
mot den lille Røksky som steg op fra den.
«Det var venligt af hende.»
«Ja, jeg vidste jo det. Det var bare om der
var Plads, og om det ellers passet. Hun siger
vi alle kan bo der.»
«Det ogsaa. Men det er vei for meget. Ja,
jeg kjender jo ikke Forholdene.»
«Aa, de er ganske rummelige; men meget
enkle og naturlige.»
«Naa, saa er det jo godt. Ikke?»
«Jo da. Jo vist.»
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
