Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Paa Præstgardsholmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
have. Et lite Stykke omkring Røsen var ogsaa
Engen fuld af gule, hvite, røde og blaa Blom«
ster, som altid saadde sig paany, og netop nu
var alle Nyperoserne sprunget ut langs Laa ve«
væggen. Men ellers var Engen et eneste tæt
Tæppe af rødtoppet Kløver.
Men bak Laavebroen stod en ældgammel
Vildapal og strakte sine mosgrodde kronglete
Grene ind over det torvtækte, af vilde Stedmors«
blomster ganske overgrodde Tak.
Herute begyndte altid Præstgardsfolket Slaat«
ten, og den første Dag var som en stor, stille
Fest. Der var Høitid over det lille Baatfølge,
som drog derut den første Morgen for at slaa,
mens Græsset endnu var vaadt af Natteduggen.
Og Røken fra det fredelige Baal, som lidt se«
nere tændtes under Kaffekjedlen paa den gamle
Kokeplads ved Stranden, steg let og blaa mot
Himlen som et Takoffer til de gavmilde Guder.
Paa disse Slaattefester paa Præstgard havde
Kaare og Eli ofte vært med. Det var nogen af
deres bedste Sommerminder. Og da Gunnar
hørte, at Kaare skulde komme hjem nu, var det
næsten som han halvt om halvt syntes han fik
vente lidt med at begynde og se. Kaare kom
vei ned. Og kanske havde han endnu samme
Sind, og kunde ville være med paa Holmen.
Men længe kunde han ikke utsætte; Veiret
var saa overlag.
— Ut paa Dagen kom Kaare. Og det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
