Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hjemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
tumlet de omkring ganske berusede og gælne —
det er nogen fabelagtige Dyr! Tænk, jeg har
formelig længtet efter dem, du.»
Eli saa smilende og lykkelig paa ham. «Ja,
slik i Solrenningen er de sanseløse af Iver. Men
du fik da ta for dig allikevel. Tak skal du ha.
Ak a mei — herligt!»
«Ja, ved at opføre mig høitidelig som en
kinesisk Mandarin, fik jeg allernaadigst Til»
ladelse.»
Eli la Buketten mot sit Ansigt og drak Duf*
ten ind i dype Drag; det var som et Bad i al
Sommerens Herlighet.
«Deiligt!»
Men hendes Øine hang ved Kaares solbrændte,
friske Ansigt, og hun saa pludselig, at hendes
Gut var blit en Mand paa de tre Aar, han
havde vært borte. En ung, stærk og skjøn
Mand med faste Træk, og Dun om den fyldige
Mund.
Et Øieblik slog hun Øinene ned, halvt genert,
mens en varm, stolt Glæde bølget gjennem hele
hendes Væsen. Og nær havde det sunget ut af
hendes Hjerte: «Men allerdeiligst er du selv,
som du staar der i Solen, brun og klarøiet og
overmodig af ung Glæde!»
Til al Lykke behersket hun sig, for al Sen«
timentalitet var strengt forbudt. Muntert, bon«
kameratslig og greit vilde slike unge Herrer
behandles; gjerne lidt slurvet, og gjerne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
