Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
hun gjenkjendte sin Ungdomsven Rolandidenne
Skikkelse, Roland, med et ligblegt, hentceret
Ansigt, vaklende Kncee og støttende sig til en
Stok, idet han soroverbsiet reiste sig op, og
langsomt sorlod Kirkegaarden.
En stcerende Smerte gjennemfoer hende. Ved
Synet af ham vaagnede Alt, hvad hun havde
lidt i det lange Tidsrum, der laa imellem deres
sidste Mgde i Taterkonens Hytte og nu; hun
gjennemlevede atter de Kampe, hvis Smerte
vel Tiden havde lindret, men hvis Ar fsrst Dy-
den vilde udslette. Hun reiste sig og udstrakte
sine Arme; hun vilde tale, kalde vaa ham, men
mcegtede det ikke; Stemmen svigtede hende,
Taarerne strsmmede ned over hendes Kinder,
hun» sank tilbage paa Bcenken og trak Slsret
ned over sit Ansigt.
Imidlertid gik Roland sorbi hende i nogle
Skridts Afstand, med et Hjerte, sønderrevet og
piint ligesom hendes, opfyldt af Tanker, der
udentvivl vare en Gjentagelse af hendes egne,
saa ncer, og dog uden at ane hendes Ncerhed.
Nceste Sommer kom der en Dag en Tater
op paa Thimgaard. Denne Mand reiste om-
kring som Glarmester og var et fiffigt Hoved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
