Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kæmpet mod Dæmonen i mit Bryst.
Ak, hvad hjælper det at staa imod.
I mit eget Bryst har Fjenden Fod.
Thalea.
Ak, Almuth, Søster, min Sjæl er tung.
Ak, Almuth, Søster, du er jo ung.
O fratag mig ikke mit eneste Eje,
for dig er der Blomster langs alle Veje.
Hvad vil du have? Sig det kun frit!
O sig det, og straks skal det være dit.
Ak, Almuth, Søster, du tier dertil.
Ak, Almuth, Søster, hvad er det du vil?
Alt hvad du bare kan nævne og tænke,
kun ej min elsker kan jeg dig skænke.
Jeg vil ham eje. Jeg vil! Jeg vil!
Vogt dig, at ikke du vækker min Vrede.
(Griber hende om Haandleddet).
Almuth.
Thalea dog! Men er du fra Forstanden?
Thalea.
Ja, gid jeg var! Saa havde jeg det godt!
Almuth.
O skaan mig, Thalea, du martrer mig,
for Edzards Kærlighed raader ej jeg.
Han tog min Haand, han aanded med sin Læbe
sin egen Elskov i mit Øre ind,
jeg kan ej slukke Flammen, som nu brænder,
jeg kan ej stænge for mit eget Sind.
Thalea.
O hvor det brænder, brænder i min Pande,
min egen Søster har min Tro forraadt;
men, om dit Hjerte ogsaa skulde briste,
gik vi end alle Undergangens Vej,
min Elskovs Lykke vil jeg ej miste.
Hør mig og frygt! Jeg slipper den ej!
(Tæppet falder).
En Landsbykirkegaard
med Gravstene hist og her. I Forgrunden til højre
en Laage. I Baggrunden til venstre Kirkens Portal.
I det fjerne fladt, vandrigt Landskab.
Det er Morgendæmring.
Edzard kommer ind bleg og forvaaget.
Edzard.
Nu stiger Dagen rosenrød i Øst,
de mulmgraa Skygger samler sig og viger,
nu ogsaa i mit Hjerte Solen stiger,
det bliver atter Morgen i mit Bryst.
Ak, jeg har stridt med Nattens tavse Mørke,
nu staar jeg her ved Gryets Grænseskel,
nu i mit Sind er født en rolig Styrke
at sige Skyggerne Farvel.
Se, Dagen har tændt sig ude i det fjerne,
Himlen luer som et Solguldsblad,
o Almuth, min Vandrings Morgenstjerne,
Dagen vil stille vore Veje ad.
Blinker der end Dug paa Blad og Blommer,
Natten med dens Tvivl er dog forbi.
Nu ligger Vejen for mig klar og fri.
Thalea, min elskte! Se din Brudgom kommer.
(Han gaar).
Xaver kommer i Spidsen for en Flok fanatiserede,
katholske Bønder. Mænd og Kvinder strømme stadig
til og fylde Scenen.
Kor.
Men er det ogsaa vist og sandt?
Xaver.
I vilde ikke tro mig før;
men nu skal I lige straks erfare,
hun er en Heks, ja se nu bare,
naar hun skal ind ad Kirkens Dør,
da skal I Himlens Finger se,
ti ingen Heks, det maa I vide,
tør over Kirkens Tærskel stride.
Herren vil selv, det maa ej ske.
Kor.
Men er det ogsaa vist og sandt?
Xaver.
Troer I, jeg farer her med Tant?
Har I vel nogensinde hørt,
en Kirkens Mand, der falsk har ført?
Til Herrens store Pris og Ære
skal snart I mine Vidner være,
og hvis min Spaadom ej slaar til,
saa kan I stene mig, om I vil.
Kor.
Den onde Heks! Den slemme Kvinde!
Gud give, hun snart sin Straf maa finde!
Xaver.
Giv bare Agt! Giv bare Agt!
Saa skal I kende Himlens Magt.
Kor.
Pris være Gud, der i sin Vælde
vil alle Mørkets Anslag fælde.
Xaver.
Med sligt et haardt, genstridigt Sind
hun slipper ej i Kirken ind.
Det vil ej ske, thi før hun kommer,
vil Himlen have dømt som Dommer.
Hun har forskærtjet Daabens Pagt.
Giv bare Agt! Giv bare Agt!
Saa skal I kende Himlens Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
