Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—90——
Da skal jeg den hele Verden skue,
Dale, Bjerge, Byer, Mark og Skov;
Bade mig i Lysets rene Sne,
Iablc hoit min glade Priis og Lov!"
„Ulykkens Barn!“ skreg den Gamle, „nei der er
Intet at gjøre af Dig. Du er ganske jncussadel, den
gyselge Genie-Feber har for evig befeenget Dig!“ —
Jeg svarede Intet, men begyndte forfra igjen paa min
Sang. Otte Gange holdt hun den endnu ud, men da
jeg begyndte den niende Gang, lod hun Buret staae og
løb sin Vei, idet hun mumlede af ars
Vor-tiaa
— reiste kistsit ac vel-ut siksns
objikclos rare-B volcc si smage-rc riatssos“
iutloclum rloclnmqve luk-at rccitrslots anet-hiss.
Jeg var atter fri — forsaavidt man kan være det
i et Fuglebuur: efterat jeg nu i en passende Tid havde
udtrykt min unoeviielige Glæde, begyndte jeg at tænke
over, hvorledes jeg skulde slippe ud. Jeg dreiede mig
paa krde og paa tvers, forføgte alle Kunster, men det
var umuligt at slippe, dersom ikke “cn tjngcl eller ann
hka km—l," som Kellgreen siger, kom til og udenfra hjalp
mig bort. —— Med dyb Længsel sad jeg i det snevre, lille
Buur og stirrede paa Stjernehimmelen over mig og
Sneen rundt omkring 111ig!; utallige Phantasie-Billeder
begyndte deres luftige Dandse, for saaledes at fordrive
mig Tiden; men det var saa utaalelig koldt, at de snart
fik Frost i Hæl og iHaand og tilsidst reent frøs ihjel.———
Det lod til, at hverken St. Peder eller “en atm dka lcarl„
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
