Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vide, at de med Rette vare stillede der, da de ere de to
Autoros, der have faaet- de fleste uskyldige Taarer til
at flyde. Af de Forsattere, der her for Øieblikket havde
deres Middags Høide, var sisær C lauren; Damerne
vare færdige at levere et Feldtslag, for at faae Fingre i
hans Skrifter.
Det er da ogsaa Noget, man kan forstaae; Skade,
at det taber saa meget ved Oversættelsen, s. Er. de mange
deilige Diminutiver, der overalt møde i Originalen, kan
man nu aldrig saae, og de staae jo dog saa ganske
poetisk, som et Billede paa Aanden i det Hele.
Jeg kunde ikke holde ud at være i denne Trængsel
og skyndte mig derfor videre frem.
En skummel Grotte, oplyst ved en Kulild, omgav
mig; det var Nat og Maaneskin; sorte Uveirs Skyer
hang truende paa Himmelen, og enkelte Lyn glimtede i
det Fjerne. Jeg var i Røverhistoriernes
Departement. En kold Gysen foer igjennem mig, men
Alonzo, „der edle Ratiberhauptmann“, bad mig og de
øvrige Tilskuere at være uden Frygt. Sicedselsfnlde
Rinner og Nøverhuler mødte Oiet; hist og her viste der sig
ogsaa en Aand. Der var ikke et ærligt Værtshuus i
den hele Egn; en gammel, hæslig, rodhaaret Værtinde
med lange Knokkelfingre modtog sædvanlig de Reisende
og havde nok at gjore med at puste til den udgaaede
Ild. Alt var mistænkeligt og hemmelighedsfnldt. Under
Landeveiene vare Snore med Klokker, der ringede,
hvergang Nogen kjørte eller red over den. Men eller-3 vare
dog Røverne sædvanligviis de ædleste Mennesker, derimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
