Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Bjørnson har et sjælden skarpt Blik for
Men-neskehjærtets hemmeligste Følelser, han drager
dem frem af deres dybeste Gjemme og viser
dem for os i et forklaret Lys, hvad enten det nu
er Sorg eller Glæde, Barnets ubevidste,
instinktmæssige Drifter, Ungersvendens og Ungmøens
Drømme, eller den midt i Livet staaende Mands
eller Kvindes indre Kampe. Især er han en Mester
i Skildringen af Børn; det er vel ikke uden Grund,
naar han siges at være saa stor en Børneven.
Man faar Indtryk af, at bag disse Billeder staar
en Mand, som med alt sit Geni, sine store Tanker,
sin ofte haarde, skarpe Tone har bevaret hele
Barndommens ukunstlede Friskhed. Man kan i
disse velbevarede Minder, i de glade, uskyldige
Billeder, han i »Blakken« giver af sit eget
Barneliv, i disse elskelige Træk af Barnets Verden
finde Nøglen til Mandens klare Opfattelse af, hvad
der rører sig i et Barnehjærte.
Det er mærkeligt at se, hvorledes, efterhaanden
som Norges Frihedskamp udvikler sig og gaar
fremad, da ogsaa Arbejdet for Gjenindførelsen af
det gamle norske Sprog gaar jævnsides med denne.
Tanken om at hæve dette til lige Ære og
Værdighed med det dansk-norske, at gjøre det til
Skriftsprog, udgik først fra Henrik Wergeland, men
Digteren Ivar Aasen er den, som har været den
egentlige Fremmer af disse Bestræbelser, idet han
1850 udgav en Ordbog over det norske Folkesprog.
Paa Landsmaalet skrev han ogsaa hele sin
Digtning, hvoraf en Del er kjendt hos os, saaledes den
af en vis trohjærtig Norskhed prægede Sang:
„Dei gamle fjell i syningom
er altid eins å sjå" — o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
