Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
III.
Allerede ved Barndomsindtrykkene, ved Livet
i den jævne Præstegaard i en afsides Fjælddal,
ved et tidligt Kjendskab til Folkets Sagn og Sange
rodfæstes hos Bjørnson Troen paa og Kjærligheden
til den norske Bonde. Baandet mellem Digteren
og Folket blev endnu fastere, da han i 1852
opholdt sig et Aar i Hjemmet i Romsdalen og der
digtede Sange, som fløj ud over Fjæld og Bygd,
tændte hvor de kom og fæstede Bo i Bondens
Hjem og Hjærte. Det var ved Paavirkning af
Grundtvig, at Høj skoletanken greb ham. Det fri,
ægte menneskelige, som gjennemstrømmer den
grundtvigske Aandsretning, henrev uimodstaaeligt
et Sind, som fremfor alt var aabent for det ædle
og sandt menneskelige. En Kristendom, som ikke
støder det menneskelige fra sig, kunde ikke andet
end knytte en Mand som Bjørnson til sig. Langt
senere, da han alt havde skilt sig fra den
grundtvigske Vennekreds, siger han selv herom1): Hvad
der den Gang drog mig til Grundtvig, var
ingenlunde hans »Opdagelse« —- — — hvad der drog
mig, var hans Blik for det menneskelige, hans
poetisk herlige Blik paa Menneskenes Levnedsløb
og Kaar. Hvad der drog mig, var hans brede,
myndige Opfattelse, hans Syner og hans Sang fra
Livets Højder.« For Bjørnsom som Digter var
imidlertid denne Tid af stor Betydning, den
fremkaldte nogle af hans ædleste Digterværker, og den
Kraft, hvormed han arbejdede for Folkehøjskole
og Kristendom, virker endnu i Norges Bygder,
skjønt Manden, som talte disse Ord, er drejet af
i en anden Retning. Og dog, hvem ved? Har
’) Oplandenes Avis Nr. 1, 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
