- Project Runeberg -  Bjørnstjerne Bjørnson som Digter, Politiker og Personlighed /
12

(1888) Author: Cecilia Bååth-Holmberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

teren, »Folkets store Profet«, som Bjørnson kalder
ham. Han optog med ny Kraft Friheds- og
Fremskridtstankerne. Han blev en virkelig Folkeskjald,
maaske ikke saa meget ved sine Digte, som Folket
vel den Gang ikke forstod, som ved sin
Personlighed og sine Idéer, blandt hvilke en Hovedtanke
var den, at Bonden skulde tage Del i Statslivet,
faa større politisk og borgerlig Selvstændighed
end før. Han stod i Spidsen for et Parti, som
Kik ud fra, at den sande Nationalitet skulde
arbejde sig frem indenfra udad og saa meget som
muligt holde sig uberørt af Paavirkning udenfra.

Imod Wergeland optraadte nu Digteren
Welhaven som Talsmand for det saakaldte
»Intelligensparti,« der hævdede den Anskuelse, at det unge
norske Folk burde optage saa meget som muligt
af de viderekomne evropæiske Folks Kultur.

Medens Wergeland med Iver omfattede alle
praktiske sociale og politiske Spørgsmaal, var en
fornem Tilbageholdenhed ejendommelig for
Welhaven; folkelige Interesser finder kun ringe
Gjenklang hos ham, og han afskyr at komme i Be
røring med de Idéer, der røre sig hos den »raa
Hob.«

Kampen mellem disse to Digtere blev lidt efter
lidt en Kamp mellem de demokratiske og
aristokratiske Elementer i Nationen. Wergeland betonede de
højerestilledes Pligter mod de lavere. Erik Vullum
siger i sin Bog, »Henrik Wergeland i Digt og Liv«:
Han forkyndte ikke Friheden som en Rettighed
nedenfra, men som en Pligt ovenfra. Han raabte

ikke nedad: kræv I Han raabte opad: giv!–

Han har været det ædleste Udtryk for vort
Demokrati, derfor er han bleven den mest elskede.«
Saa længe Wergeland levede, saa han dog aldrig
sine Idéer sejre; Haan og Had mødte ham fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:21:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcbjornson/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free