Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - IX - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig ogsaa hiin Jnleasten, da han første Gang mødte
Sophie, da huu, som Livets Parce, rakte ham
Lykke-nummeret. Han fik treogtredive, huu fireogtredive; de
forenedes ved Tallenes Række. Han vandt jo Stamtræet,
og blev hævet til hendes Adel. Den hele Spøg fik
Betydning før ham. Han gjennemlæse atter Verset,
som fulgte med. Slutuiugen deraf vedblev at tone i
hans Øre.
,,— Fra denne Time her Dn adlet være,
Dn vil ei glemme Ridderpligt og Ære!^
„O, Sophie!" ndbrød han høit, og den Flamme,
fom længe havde nlmet i hans Sjæl, men nden at han
vilde erkjende den, slog op i Lne. „Sophie! Dig
maa jeg trykke til mit Hjerte!" Han tabte sig i Drømme.
Mørke Skikkelser sørstyrrede disse. „Kan hnn da blive
lykkelig^ Kan jeg^ Billedet, hnn fik, hvor Jissladen
var brndt, og den tro Hnnd ventede forgjæves, er
betydningssuldt. Det er Forhaabningernes Opsyldelse.
Jeg synker og skal aldrig vende tilbage!"
Fætterens Billede blandede sig i hans Drømme.
Det sine Ansigt med de sntaae Moustacher tittede
næsviist og sladdrende srem, og Sophies Øine saae han
hvile paa Fætteren, medens hendes hvide Haand legede
med den brttne Lok, som flød hende ned øver Kinden.
„O, Sophie!" snkkede Otto og slumrede ind.
— ^tttdre t e b ett tt^ir,
^o^ ^tttdre dettke^t tt^ir ^tt seitt^ ^ir s^eittett
^o^ ^tttdre ^ ^tttdre ma^bt die ^eit att^ tttt^.
^^eser.
„Naar Træerne springe nd, da oringe vi^med!"
havde Otto og Vilhelm ofte sagt. Det var deres
Plan, at reise om Foraaret lige til Paris, men vaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
