Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^8
det ham ikke fuldkommeut klart, at han elskede uted hele
sin Sjæl, som man kun een Gang elsker.
Næste Formiddag aslagde han Visit hos ^eyse.
„De tager til Roskilde^" sagde Vilhelm; „nu
har jeg saa oste hørt Dem paa Orgel her i Frue
Kirke; jeg kuude ogsaa have Lyst at høre Dem der ude i
Domkirken. Naar jeg uu gjorde deuue Reise, vilde De
da phautasere sor mig^"
„De kommer ikke!" sagde Kunstneren.
„Jeg kommer!" sagde Vilhelm og holdt Ord.
To Dage ester denne Samtale rullede han gjennem
Roskildegader.
„Jeg kommer for et Væddemaals Skyld! Jeg skal
hore ^eyse spille paa Orgel!" sagde han til Verten,
skjøndt han behøvede ingen Undskyldning til ham.
Bulmer har i siu Røman: Pilgrimen ved
Rhinen med nendelig megen ^nde øg Fiinhed
srem-manet en Alseverden. De aandige Smaa bølge der,
søm Lnstningen over den materielle Virkelighed, man
nodes til at troe paa deres Tilværelse. En Genius,
stærk som deu, der begeistrede Bul mer, herlig som
hiin, der tilaandede Shakespeare den Dnst, vi finde
ndbredt over Skærsommernatsdrømmen, øpsyldte
Vilhelm. ^eyses Toner, Orgelets dybe Melodier i
den gamle Domkirke kaldte ham jo til den stille By !
Hjertets mægtige Toner kaldte! Ved disse fik selv det
Hverdags en Eolorit, et Skjonheds Udtryk, som det,
Byron viser os i Ordene, Thorvaldsen i den haarde
Steen og Correggio i Farverne.
Vi have as Goethe et deiligt Digt: Amor als
Landskasts maler. Digteren sidder paa en
Fjeld-spids, og seer frem sor sig i Taagen, der ndspændt,
som Lærredet paa Stasseliet, dækker Alt i Høide øg
Brede; da kommer Kjærlighedsgnden og lærer ham at
male et Billede derpaa. Den Lille tegner nn med sin
rosenrøde Finger et Billede, søm Naturen øg Goethe
giver os det. Var Digteren her, vi knnde ikke byde
ham et Fjeld at tage Plads paa, men dog noget, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
