Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Svenden, der i Bøutikken var den Første øg nøk
der kunde fige nøgle Ord , sad her søm en stille og
sorknyt Skabning, med Haaret kæmmet til den ene Side
af Hovedet og viste to rode, ophovnede Hænder. Jkke
en Lyd uudslap l^ans Læber; at trykke et Kys paa
Frueus Haand ved Jndtrædelsen , og eet ved
Bort-gangen, var Alt, l^vad ^han gjorde, med Undtagelse as
at spise.
Moster, som huu ikke blot kaldtes i Familien,
men af alle Folk i Lemvig, var lige faa ordknap,
men hendes Ansigt loe bestandigt. En blommet, rød,
Kattuns Kappe sluttede sig tæt øm det magre Ansigt,
som store Kindbeen og hængende Læber gave noget
Characteristisk. „Hun l^jalp til i Huset, men kunde ikke
tage Deel i fiint Selskab," som Frueu udtrykkede sig.
Aldrig kuude hun glemme Moster det, hvorledes hun
paa Resormationssesten , da kun de Musikalske saug i
Kirken, begyndte at synge med op as Psalmebogen, saa
Graveren maatte bede kjende at tie stille; men det blev
hun vred over og sagde, at huu ^havde Lov til at prise
sin Gud, ligesaavel som de Andre, og saa sang hun paa
Trods! ^havde hun ikke været „Moster", der var as
saadan en Familie, som hun var, havde man bestemt sat
hende udeusor.
Huu var nn den Sidste, som kom ind og tog Plads
ved Bordet. En halv Time havde de søgt ester hende,
tilsidst var huu suudet. Huu stod i det yderste Hjørne
as Haven, øp til Trægitteret der. Udensør var Græsset
slaaet øg reist i en Stak; sor at see paa denne, var
hun gaaet hen til Gitteret; Dusten havde virket
behage-ligt, huu havde da trykket Kindbenene op mod Rækværk
kets Sparrer, og nn var ^hun nnder Beskuelscu saldet i
Tanker, eller rettere, ud as Tanker; man sandt hende
og rnskede Bevægelse i den Drømmende. Nu var huu
livlig nøk, hnn løe, ^hver Gang Otto saae paa hende.
Hans Plads saldt ved det øverste Hjørne, mellem Frnen
øg Maren. Denne var en ret net Pige; lil^le, nøget
syldig, hvid øg rød, med gøde Klæder paa. Lidt sør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
