Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
„Først da jeg kom til at kjende mig selv og min
Skjæbne. J Barnets Vildskab, nvidende øm Verden, øm
mig, lød jeg selv indgrave i mit Kjød Tegnet paa den
Elendighed, der nu kuuger min Sjæl. Ja, R øsa lie!
jeg h^sk^ d^t ^dt! h^ ^t^ klart bevaret hine, mine
førfte Erindringer, før Bedstefader tøg mig til sig, før
jeg, søm Drenge kom her i Huset. Jeg erindrede den
store Bygning, hvor jeg var hentet fra, de mange
Men-nesker, som arbeidede der, sang og loe og fortalte mig
forunderlige Historier, om hvor slet man bliver behandlet
i den deilige Verden. Det var mine Forældres Huus,
troede jeg, da jeg begyudte at tænke over Forældre og
Børns Førhøld til disse. Det var en stør Fabrik, de
eiede, tænkte jeg; jeg huskede jo de mange Arbeidsfolk.
Alle tumlede de med mig. Jeg var vild og overgiven,
en sex Aars Dreng kuu, men med en Udholdenhed, en
Villie, som den paa ti. R o s a l i e ! Du saae mange
Pro-ver paa dette Onde i mit Blod; det gik til Trods. Jeg
huskede godt den stærke, lystige Heinrich, der altid sang
ved Væven; l^ viiste mig og de Andre sit tatoverede
Bryst, hvor hele Lidelseshistorien var indgravet; paa
Armen havde han sit og sin Kjærestes Navn. Det morede
mig, jeg vilde ogsaa have mit Navn paa min Arm. „Det
smerter!" sagde han, „saa piber Du, Dreng!" Det var
Spore nok sor mig til at ville. Jeg lod ham prikke i
min Hud, prikke et O og et T paa tttiu Skulder, og jeg
græd ikke, ei engang da Krudtet brændte det ind; men
jeg blev ogsaa rost og var stolt af at bære Navnet, var
stolt deraf, til jeg for tre Aar siden mødte Heinrich
her. Jeg kjendte ham, men hatt ikke mig, da jeg viiste
ham min Sknlder øg bad ham læse Navnet, læse dette
O og T; men han sagde ikke Otto Thostrup, han
sagde et Navn, som dræbte min Barndoms Lykke, gjorde
mig for altid nlykkelig!"
„Det var en skrækkelig Dag!" sagde Rosalie. „Du
kom og sordrede Forklaring af mig; Bedstefader gav Dig
den, og Dn var ikke længer den Otto, vi før havde
høs øs. Men hvorfor tale derom ^ Du er god og klog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
