Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^6
Rosalie øg den gamle Præft, føm Alke høldt af ham.
Ottø ftød lyttende øg tans. Vinden bar Sangen
tyde-ligere over fra Skovett.
„Det er deres Glæde, deres Lykke!" sagde han.
„Den skulde øgsaa være blevet miu!" laae der i det Suk,
hau udaandede. Hans Læber bevægede sig ikke; det var
kttn hans Tanke, der talte sit stumme Sprog. „Jeg
skulde have staaet paa samme Punkt som disse; min Sjæl
have været bundet i Støvet! øg døg havde den været
den samme, jeg nu har, søm vil omfatte alle Verdeuer!
deu famtne, begavet med denne Stolthedsfølelse, som
driver mig frem til Daad og Virken! Min Skjæbne
fvæ-vede mellem at vorde een as disse eller stige til hines
Kreds, Verden kalder den høiere. Taagebilledet sank ikke
ned i Mosedyndet, men steg op i den høie, forfriskende
Lust. Og er jeg lykkelig derved^" Hans Oie stirrede
stivt iud i Maanens oplyste Skive. To tuuge Taarer
rullede over hans blege Kinder. „Uendelige Almagt!
Dn er til! Dn styrer Alt! paa Dig vil jeg stole!"
Et sørgmødigt Smiil gik øver hans Læber, han
traadte tilbage i Værelset, føldede fine Hænder, bad og
følte Rø øg Hvile.
De ^etsettde rtttte t Berdett
^iig ^osettblade t ^tr^m.
Det ^vttttdtte tommer et meer sg^ett^
^ttart er det ett gammel ^r^m.
B. ^ttgematttt.
Næfte Dag, den sidste førOttøs Asreise, spadserede
han øg Vilhelm i Haven, da køm Sophie med en
K rands, flettet af Egeblade; den var bestemt for Otto,
nu skulde de jo miste ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
