Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Jorden, naar den hvide Riimsroft har pnddret Grenene
og Solen skinner fra den blaa Himmel, da vil han
gjen-kjende Skildringen øg kalde Norden et Feeland.
Det var denne Pragt, Vennerne beundrede. De
store Træer paa Castelsvolden syntes crystalliferede imod
den blaa Luft. Suudet var endnu ikke lagt til, Skibe
glede forbi med ndfpændte Seil i den røde Aftenføl.
Den svenske Kyst syntes at være rykket nærmere, man
kunde see de enkelte Hnse i Landskrone. Det var
smukt, derfor var der ogsaa mange Spadserende paa
Volden og Langelinie.
„Sverrig synes saa nær, at man kunde svømme
derover!" sagde Vilhelm.
„Den Tour blev for lang!" fvarede Otto, men
jeg gad nok boltre mig derude i det blaa, dybe Vaud!"
„Hvor det forfrisker En!" sagde Vilhelm, „naar
Vandet spiller op om Kinderne! mens jeg var hjemme,
svømmede jeg altid i store Belt. Ja, De er nok en halv
Fisk, naar De kommer i Vandet!"
^J^^ Otto og taug, men begyndte
der-paa med et Slags Forlegenhed, som var ham sremmed,
utau skulde troe, det var ham ubehageligt at tilstaae en
Mangel. „Jeg svømmer ikke!"
„Det maa læres til Sommer!" sagde Vilhelm.
„Der er Meget, der skal læres!" svarede Otto,
„Svømning bliver nøk det Sidste." Han vendte sig nn
pludselig mød Castellet øg blev staaende. „See dog,
hvor melankolsk og stille !" sagde han og ledte igjen
Samtalen hen paa, hvad der omgav dem. „Skildvagten
ved Fængselsbygningen gaaer saa roligt op og ned ;
Solen skinner paa hans Bajonnet. Hvor det minder mig
om et nydeligt Digt as Heine; det er, som om han
skildrede denne Fæstning og denne Soldat, men i
Som-mervarme, man seer det lyslevende, som her, Geværet
glindser i Solen, og Digteren ender saa gribende: „ik
mollt^ er skosse mik ^dt!" ^ Her e^ romantisk smukt!
til høire den leveude Promenade og Udsigten over
Suudet, til veustre den øde Plads, hvor de militaire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
