- Project Runeberg -  O. T. /
19

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dig nogle Strømper, øg hilledød! her er et Par Støvler,
søm ere mig sor smaa: drukner Du ikke i dem, skal de
være dine! men Dn maa synge!" han satte sig ved

Claveret og slog an. „Naa, hvor bliver Du af^ udbrød
hau lidt uvilligt. Deu Lille saae mød Jorden.

„Hvad, græder Du, eller er det Regueu, som staaer
Dig i de sorte Oienhaar^" sagde Otto og løftede hans
Hoved iveiret. „Vi ville jo ikke gjøre Dig nden godt.
Der har Du endnu eu Skilling fra mig!"
Den Lille blev endnn temmelig ordknap; Alt, hvad
man fik at vide var, at han hed Jonas, og at hans

gamle Bedstemoder holdt saa meget as ham.
„Her har Du Strømper!" sagde Vilhelm, „og see

her, eu Kjole med Fløiels Krave, høilovlig Jhukommelse.
Støvlerne! — Du kan vist faae begge Been i den ene.
See, det er faa godt fom to Par at skifte med! Lad
os see!"

Drengens Øine straalede af Glæde; han trak
Støv-lerne paa, Sokkerne kom i Lommen, og den hele Bylt
op under Armen!
„Men Dn maa synge en Vise sor os!" sagde
Vilhelm, og den Lille begyndte den gamle Sang as
Fruentimmerhaderen : „Ei paa Knpido kau man lide!"
Det levende Udtryk i de mørke Øine, Drengen selv
i de vaade, fattige Klæder, de ftore Støvler øg med

Bylten nnder Armen, havde noget saa characteristisk, at
var det malet og Maleren havde kaldet Billedet : A m o r

paa Vandring, vilde Enhver l^ave fundet den lille Gnd
træsfende, nagtet han ikke var blind.
„Den Dreng og den Stemme kunde der blive Noget
as!" sagde Vilhelm, da den lille Jonas, nok saa
glad, med de to andre Drenge havde forladt Huset.
„Stakkels Barn!" sukkede Otto. „Jeg er ordentlig
bragt i slet Humeur derved. Det ryster mig saa sor^
underligt, naar jeg seer Elendighed og Genie samlet.
Der kom engang til vor Gaard i Jylland en Mand, som
blæste Rørsløite og slog tillige paa Bækken og Tromme,
en lille Pige stod ved Siden og spillede Triangel. Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free