Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
„Hvad jeg hedder," svarede denne, „jeg hedder, paa
eet Bogstav nær, ligesom Baronen!"
„Baronen!" udbrød en Tredie, „ja, hvor blev
han af^"
„Der staaer han og fladdrer ved Døren; vil han
tage Glasset! nu have vi Andre drukket Dus!"
Glassene hævede fig, den uuge Baron loe, klinkede
og raabte til dem ruudtom: „Du, Du!" meu der laae
dog noget Tvnnget i hele Maaden, som dog intet af de
uuge Gemytter lagde Mærke til, mindre gjorde fig Tanke
over, at hans pludselige Trædentilbage, medens den første
Dusdrikkeu sandt Sted, maaskee ene og alene var for at
uudgaae den. Men snart igjen var han en af de meest
Overgivne, lovede Enhver, som vilde studere Theologie,
skulde blive Præst paa hans Gods, naar han sik det under
Hænder, og soreslog derpaa, at de latinske Disputeer^
Øvelser skulde begynde hos ham, og det den sørste Fredag,
sont kom, men at Otto Th o strup skulde med, at
sige, dersom han vilde han var en rask Student og
hans Ven, de havde jo reist sammen og begge været Na^
boer ved det grønne Børd.
Mellem dem, søm tidligst gave deres ^^ ^i^i!
var Baronen; en Deel vilde endnu ikke sorlade den lystige
Kreds. Ude paa Gaden var allerede ganske stille, det
var deiligt Maaneskin. J de fleste Huse var Alt til Ro^
kuu i eu eukelt Etage saae man endnu Lys, de sleske Folk
soo, ja slere, end Pligten tillod det; saaledes sad der en
sølle Hyrekudsk høit paa Kareth - Sædet øg nød , med
Tømmen snø et om Hænderne, den forønskede Ht^ile, uden^
før et Huus, bvør hau ventede paa sit Herskab. Vilhelm
^vi ville herefter nævne den uuge Baron kun ved hans
Fornavn^ kom alene gjennem Gaden. Vinen havde
op-varmet det nørdiske Blød, — det slød desuden aldrig
langsømt; hans ungdommelige Sind, øvergivne Lune øg
Glæden fra det lystige Selskab, han havde sørladt, tillod
ei heller, at han gik saa stille forbi denne sovende
Endy-mion. Hurtigt fik han det Jndfald at aabne Kareth^
døren og fpriuge derind, trak nu Glasset ned og raabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
