Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-s.V
Jasmes havde hørt kpaa hele denne Samtale med den dy–
beste Sindsbevægelse. Ethvert-Ord af den syge Matros var
som et Sværd trængt igjennem hans Hjerte. Han havde endnu
aldrig følt, hvor groveligen han havde sorseet sig imod sin stak-
kels Moder, hvor skammelig han havde misbrugt hendes store
Godhed imod ham. For første Gang, siden Barndommens lyk-
kelige Aar, græd han ret inderlig. Han stammede sig ikke ved
sine Taarer, om saa hele Verden havde været Vindue dertil;
han græd høit. ,,Ak, sagde han, hvor lykkelig er du, Bill, at
du endnu har kunnet bede din Moder om Forladelse, og at hun
har sagt til dig: Bill, jeg har tilgivet dig Alt! —- Jeg har
været en langt mere vanartet og utaknemmelig Søn imod min
Moder end du. —- Og du har beholdt din Bibel, som en frem-
med Herre havde forceret dig, høit og i Ære og benyttet den
saa godt, at du nu oser Trøst deraf i Døden; jeg derimod har
for et Glas Brændeviin og nogle Skillinger solgt, ja ligesom
bortslængt’ den sidste Arv efter min Fader, det dyrebareste Kle-
nodie, som min stakkels Moder besad, den Bibel, som hun gav
mig i Afskedens alvorlige Stund.« ·
James havde neppe kunnet fremføre de sidste Ord for lutter
Graad. Matrosen havde gjerne svaret ham, men et nyt Anfald
af stor Svaghed lammede hans Tunge. Offieeren henviste Yng-
lingen, hvis Hjerte nu var gjennemtrængt af sand og oprigtig
Anger, til Guds Barmhjertighed. De havde imidlertid begge nu
ikke megen Tid til at tale; deres arme Reisefrelles Tilstand blev
med hvert Øieblik betænkeligere. En stærk Opkastelse, hvoraf
han allerede-i den foregaaende Nat havde lidt, indfandt sig,
hvorved Kræfterne i en Hast reent udtømtes. Da omsider Op-
kastelsen af en fortguul Veedske havde hort en Smule op, og den
Syge nu laae der dødbleg og bedækket med kold Sved, spurgte
Offieeren: hvorledes han nu var tilmode, hvorledes han havde
det i sit Hjerte? Den arme Bill trykkede de foldede Hænder
til sit Bryst, og sagde med neppe hørlig Røst: »Der er Fred.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
