Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Og Vandet sang mellem Strandens Stene,
skarpt raslende som i Ryk; det føltes som
en Knivsod, der gjorde ondt — fysisk ondt.
Denne legemlige Pine smeltede sammen med
den Smerte, hun følte, naar Længslen og
Sorgen greb hende.
Hun sad og stirrede ud mod Horisonten,
som om hun ventede En, der skulde komme
derudefra — fra et Sted langt borte. Men
den, hun ventede, var i hendes Nærhed, og
han kunde komme, men vilde ikke.
Maagernes Skrig lød ud over Havet, og
Bølgerne voxede og rasede i vild Kamp
mod hverandre. Saa rejste hun sig, naar
det var blevet sen Aften, og hun gik hjem
til sin trøstesløse Sorg, som hun ikke kunde
undfly.
Julen nærmede sig, og Efteraarsstormene
havde raset ud. Fra Pynten saå hun igjen
ud over Havet, der nu hvilede graat i graat,
uden Bevægelse og uden Farver, medens de
smaa, korte Bølgeslag i Strandkanten sendte
ligesom Suk op mod Brinken, hvor hun sad.
Synskredsen var skyet og taaget. Udsigten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
